Godsejere vil have millionerstatning for kæmpevindmøller

Gisselfeld og Raadegaard kræver millioner i erstatning fra Næstved Kommune, hvis kæmpevindmøllerne på Sparresholm bliver en realitet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kommer muligvis til at koste Næstved Kommune, hvis der bliver sat tre kæmpevindmøller op ved Sparresholm.

Nabogodserne Gisselfeld og Raadegaard varsler nemlig civile søgsmål mod kommunen med krav om millionerstatning.

Det skriver Sjællandske.

Raadegaard Gods ved Everdrup kræver blandt andet en erstatning på ikke under ti millioner kroner, skriver avisen. Det fremgår af de høringssvar, som kommunen har modtaget i sagen. 

Vindmøller
Læs også
Byråd skal tage stilling: Kæmpevindmøller på vej på Sydsjælland
Vindmøller
Læs også
Byråd skal tage stilling: Kæmpevindmøller på vej på Sydsjælland

Stort udsigtstårn på vej

Også Gisselfeld Kloster varsler om civil søgsmål, fordi de har sammen med Camp Adventure i Haslev et stort udsigtstårn på vej nær Sparresholm.

Kommunen tager dog truslerne roligt.

- Der er både følelser og fakta indblandet i den her sag. Og vi skal have helt styr på fakta, inden vi får sagen på dagsordenen igen, siger formanden for planudvalget i kommunen, Daniel Lillerøi, til Sjællandske.

Udsigtstårnet i Gisselfelds skove skal efter planen åbne for offentligheden i enten oktober eller november. 

Udsigtstårn Camp Adventure 2
Læs også
Til efteråret kan du komme 45 meter op over Sydsjællands trækroner
Udsigtstårn Camp Adventure 2
Læs også
Til efteråret kan du komme 45 meter op over Sydsjællands trækroner
Sådan her skal udsigtsplanen efter planen se ud.
Sådan her skal udsigtsplanen efter planen se ud. Foto: EFFEKT Arkitekter / Camp Adventure
 
  Foto: EFFEKT Arkitekter / Camp Adventure

Nyhedsoverblik