Det vi har sammen

Godsejer tabte retssag: Skal betale 455.491 til genopbygning

03:58

Godsejer Bernt Johan Collet fra Lundbygaard Gods skal betale 455.491 kr. for at reetablere fortidsminder, der blev ødelagt i forbindelse med at plante juletræer.

Så er det afgjort: Godsejer Bernt Johan Collet skal betale 455.491 kr. for at reetablere fortidsminder, der blev ødelagt, da han ville plante juletræer

Så er afgørelsen kommet.

Mandag formiddag blev ejeren af Lundbygaard Gods, den tidligere forsvarsminister, Bernt Johan Collet,  af Østre Landsret dømt til at betale 455.491 kroner for at genetablere ødelagte fortidsminder på godsejerens jord

Landsretten nedsatte Slots- og Kulturstyrelsens regning fra 546.228 kr til 455.491 kr

- Vi havde naturligvis gerne set, at Landsretten havde nedsat Slots- og Kulturstyrelsens regning med et endnu større beløb, men vi er tilfredse med, at Landsretten nu har signaleret til Slots- og Kulturstyrelsen, at deres regning har været for stor, siger Bernt Johan Collet i en pressemeddelelse.

Sagen handler om, at Bernt Johan Collet, blev idømt at betale for at have pløjet fortidsminder ned for at få plads til juletræer på godsets jord. En afgørelse, som han altså ankede, da han ikke ville betale så meget for reetableringen af gravhøje og en langdysse. 

Sagen kort

Sagen kørte i 2014 som en straffesag i Retten i Nykøbing Falster.  Her blev det ikke bevist, at Collet var ansvarlig for ødelæggelserne, og han blev frifundet.

Men da sagen året efter kom for retten i Københavns Byret blev en anden lov, Museumsloven, taget i brug af Kulturstyrelsen for at få betalt regningen for at genetablere fortidsminderne.

Her blev godsejeren dømt til at skulle betale 180.000 kroner for reetablering af 11 gravhøje i Skovhuse ved Stensved øst for Vordingborg, samt cirka 360.000 kroner for reetablering af en langdysse fra den yngre stenalder i Vallebo Skov.

Desuden skulle han betale 80.000 kr. i sagsomkostninger.

Det er netop dén dom fra byretten, som Bernt Johan Collet ankede, da han mente prisen var for høj. Desuden mener han, at Kulturstyrelsen har genskabt langdyssen til et slags monument, hvor den før - ifølge godsejeren - næsten ikke var synlig.

00:47 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App