Glemmer hjelmen - skyld i alvorlige ulykker

Alvorlige knallertulykker skyldtes manglende hjelm.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Knallertkørsel er en farlig transportform, på trods af at antallet af knallerter er faldende.

Antallet af personer, der kører på knallert, er faldet de seneste ti år. Alligevel sker der mange ulykker, som ender med at have alvorlige konsekvenser for de involverede.

Det sætter en ny undersøgelse fra Havarikommissionen for Vejtrafikulykker fokus på.

quote Dette er en kærkommen lejlighed til at sætte fokus på, at hjelmen altså kun gør nytte, når den er spændt fast, siger han.

Jesper Sølund, chefkonsulent ved Rådet for Sikker Trafik

En af årsagerne er, at mange vælger at køre uden fastspændt hjelm. Og det er et stort problem, mener kommissionens formand, Mette Fynbo.

- Der er selvfølgelig noget i forhold til at være ung, som gør, at nogle ikke vælger at bruge hjelm. Men at de så ikke spænder hjelmen, når de alligevel har den på, betyder, at den ikke hjælper, fordi den ryger af i en ulykke, siger hun.

Tænker ikke over det

I undersøgelsen har Havarikommissionen kigget nærmere på 24 alvorlige ulykker med en lille knallert - også kaldet en knallert 30.

Mange knallertkørere kommer til skade

Mangelfuld brug af hjelm er én af af flere faktorer, som gør en lille knallert til et farligt transportmiddel.


I løbet af 2016 og 2017 har Havarikommissionen for Vejtrafikulykker undersøgt 24 ulykker for at få et nærmere indblik i, hvorfor knallertulykker sker.

 

Resultatet var blandt andet, at ud af de 24 knallertkørere havde 16 enten ikke hjelm på, eller også røg hjelmen af i ulykken, fordi den ikke var spændt.

 

Generelt er risikoen for at komme til skade eller blive dræbt høj, når man kører på en lille knallert. Læs mere om dette her:

 

  • Fra 2008 til 2017 er der sket et fald i andelen af køreture med en lille knallert.
     
  • En knallert udgjorde 0,5 procent af alle ture med transportmidler i Danmark i 2008. I 2017 var tallet faldet til mellem 0,2 og 0,3 procent.
     
  • Risikoen for at komme til skade eller blive dræbt ved kørsel på en lille knallert er markant højere end ved alle andre transportmidler.
     
  • I 2017 udgjorde ulykker med en lille knallert 11 procent af alle ulykker med alvorlig personskade i trafikken.
     
  • Fra 2013 til 2017 var der i Nordjylland 262 ulykker med dræbte eller tilskadekomne, som involverede en lille knallert.
     
  • Det er det område i Danmark, hvor der var flest knallertulykker i denne periode.
     
  • Til sammenligning var der 16 ulykker med dræbte og tilskadekomne på Bornholm i samme periode. Det var det laveste antal på landsplan.

 

Kilder: Transportvaneundersøgelsen og Vejdirektoratets ulykkesstatistik.

Her fremgår det, at to ud af tre knallertkørere ikke havde hjelm på - eller havde undladt at spænde den, hvilket førte til, at hjelmen røg af ved ulykken.

I alle 24 tilfælde blev knallertkørerne enten dræbt eller fik alvorlige skader - heraf en del alvorlige hovedskader.

Læs også
Rådet for Sikker Trafik: Vi skal gribe ind over for dem, der gør noget forkert i trafikken
Læs også
Rådet for Sikker Trafik: Vi skal gribe ind over for dem, der gør noget forkert i trafikken

- En del af dem siger, at det er, fordi de ikke tænker over det, og nogle tror simpelthen, at den sidder fast på hovedet, og at den ikke kan ryge af, når man vælter, siger Mette Fynbo.

Mere fokus på sikkerheden

Undersøgelsen viser desuden, at ulykkerne generelt skete af forskellige årsager, alt efter alder.

Blandt unge under 20 år var det primært for høj fart på grund af tunede knallerter, som var skyld i ulykken, mens det for voksne var et for højt alkoholindtag.

Hos Rådet for Sikker Trafik er chefkonsulent Jesper Sølund glad for, at der bliver mere fokus på sikkerheden på knallerter med Havarikommissionens rapport.

2121.jpg
Læs også
Den mystiske Armani-mand slår til igen
2121.jpg
Læs også
Den mystiske Armani-mand slår til igen

- Vi går ud med jævne mellemrum og registrerer brugen af cykelhjelm og hjelm på knallert og motorcykler. Men om den er spændt fast, kan vi ikke rigtig registrere, når vi laver observationer.

- Så dette er en kærkommen lejlighed til at sætte fokus på, at hjelmen altså kun gør nytte, når den er spændt fast, siger han.

Jesper Sølund håber desuden, at rådet fremover i langt højere grad kan få forældrene til at kontrollere deres børns knallerter.


Nyhedsoverblik