Glatte veje plager Sjælland: Flere biler kørt i grøften

Man skal være opmærksom i trafikken tirsdag morgen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ud over måske at skulle skrabe is eller sne af forruden på bilen, skal du formentlig også bruge lidt ekstra tid på at komme igennem trafikken.

Der er nemlig risiko for glatte veje på store dele af Sjælland og øerne som følge af is eller sne. Det har man især mærket hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, hvor flere biler er kørt af vejen.

- Vi har fået flere henvendelser fra borgere rundt omkring, der oplyser, at det er glat. Vi har også haft et par tilfælde, hvor biler er rutsjet af vejen og endt i grøften, siger Ole Hald, vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Ingen personer er dog kommet alvorligt til skade.

Risiko for hagl og tøsne

Hos Midt- og Vestsjællands Politi er der ingen meldinger om glatføreuheld, men begge politikredse opfordrer alligevel bilisterne til at køre forsigtigt.

Tirsdagen kan i øvrigt komme til at byde på byger flere steder, som kan være med både regn, hagl eller tøsne.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 


Nyhedsoverblik