Glatte veje driller trafikken: Seks uheld på under en time

I Midt- og Vestsjællands Politikreds har der været seks uheld på kun en time. Det skyldes de glatte veje, der er flere steder i regionen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Seks uheld på en time.

Det er status hos Midt- og Vestsjællands Politi, efter nattens nedbør har givet glatte veje.

Uheldene er sket på Vestmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen og Holbækmotorvejen. Politiet råder derfor bilisterne til at køre langsommere og at køre hjemmefra i god tid.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lumsk at køre i

Vejdirektoratet melder om glatte veje flere steder i regionen.

Både i Holbæk, Ringsted, Vordingborg og Næstved meldes der om sne- og isglatte veje.

- Det er det her tynde lag sne, der rammer vejen, som har en temperatur lige under frysepunktet. Det bliver til noget grødis, og det er noget lumsk noget at køre i, siger Mette Nedergaard, der er vagthavende i Vejdirektoratet, til Ritzau.

- Så man skal særligt i de her områder være opmærksom, når man er ude at køre.


Nyhedsoverblik