Glad borgmester: Det har været en folkefest

Det var en glad borgmester, der kunne gøre status efter to dages besøg af Dronning Margrethe i Odsherred.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag eftermiddag steg Hendes Majestæt Dronning Margrethe ombord i en lille chalup i Odden Havn, som sejlede hende ud til Kongeskibet Dannebrog og videre på årets sommertogt.

I to dage har hun besøgt forskellige officielle arrangementer i kommunen, og efter afskeden var det en glad borgmester, der kunne gøre status.

- Jeg synes, det er gået forrygende. Der har været mennesker over det hele, rigtig gode oplevelser, og det hele det er klappet. Men vigtigst af alt, så har vi haft en folkefest med god stemning og glæde overalt - lige fra da vi startede ude på Kongsøre i går formiddags. Så det har været en rigtig, rigtig god oplevelse, siger han.

- Jeg tror, hun har fået et rigtig godt indtryk af Odsherred

Med et kig i bakspejlet på forventningerne op til kommunens første majestæt-besøg siden 1993, så melder lettelsen sig også hos borgmesteren.

- Man er jo altid nervøs. Er der noget, der går galt, og får vi nu det hele rigtigt og sådan noget. Og det er jo gået helt, helt perfekt. Der har været glade mennesker og glade børn. Jamen, alt er bare gået godt. Så nu har jeg smidt slipset, og nu ånder jeg lettet op. Dronningen er videre rundt i Danmark, og jeg tror, hun har fået et rigtig godt indtryk af Odsherred, fortæller han.


Nyhedsoverblik