Det vi har sammen

Gitte Niegsch får 160.000 kroner i erstatning

Gitte Niegsch har fået en erstatning for fyringen fra Shell-tanken på Smedegade i Slagelse. Foto: TV ØST

Gitte Niegsch fra Slagelse har efter en lang kamp ovenpå sin fyring fået en erstatning på 160.000 kroner. Derved undgik Shell-forpagteren en retssag.

Gitte Niegsch blev i marts sidste år bortvist fra sit arbejde på en tankstation i Slagelse efter at have standset flere spritbillister. Nu har hun endelig fået erstatning. 

- Jeg er glad for at det nu er afsluttet. Det er hårdt hele tiden at skulle gå rundt og tænke på den her sag. Så jeg er lykkelig for at den er afsluttet, men der ingen vindere i den her sag. Jeg ville hellere have beholdt mit job og mine gode kolleger, siger Gitte Niegsch.

Gitte Niegsch blev fyret fra sin arbejdsplads på Shell-tankstationen i Smedegade i Slagelse. Det blev hun, fordi hun, ifølge arbejdsgiveren, ikke havde overholdt firmaets interne regler om sikkerhed.

Hun havde i to omgange standset spritbillister uden først at iføre sig en gul refleksvest. Derudover havde hun haft fysisk kontakt med den ene spritbillist, da hun foretog en civil anholdelse. 

Gitte Niegsch tror dog ikke, at hun kan lægge sagen bag sig.

- Jeg tror stadigvæk, at det vil nage mig. Jeg ville gerne have spurgt: Hvorfor lige mig? Hvorfor var det lige, at jeg skulle bortvises for at yde min borgerpligt? Det giver stadig ikke mening for mig den dag i dag, siger Gitte Niegsch. 

Læs også Gitte standsede spritbilister: Belønnet af politiet - fyret af chefen

 

Erstatning uden retssag

Siden da har Gitte Niegsch' advokat fra fagforeningen Krifa, ifølge Sjællandske, arbejdet for at hun kunne få erstatning for uretmæssig bortvisning. Nu er sagen endt med, at den tidligere arbejdsgiver er gået med til at udbetale en erstatning på 160.000 kroner og derved undgår den forestående retssag.

- Det har været en lidt speciel sag. På den ene side, har hun gjort noget, som hun ikke må ifølge arbejdsgiverens regler - på den anden side har hun handlet i samfundets interesse ved at stoppe spritbillisterne, forklarer Bjørn Holtze, advokat i Krifa til Sjællandske.

 

Læs også Ekspert: Shell-regler er ulovlige

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App