Ghettoudspil møder politisk opbakning: - Vi skal i dialog med forældrene

Torsdag fremlagde regeringen sit ghettoudspil. I Slagelse og Guldborgsund kommuner bakker man op om forslagene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det skal være slut med ghettoområder og parallelsamfund i Danmark i 2030.

Det ønsker regeringen, der torsdag fremlagde sit ghettoudspil fremlagt med 22 forslag, som er inddelt i fire temaer: 

Boligmassen, beboersammensætningen, beskyttelse af borgerne og børn og unges fremtid. 

quote Vi skal i dialog med forældrene, så man egentlig starter med at forebygge fra vuggestuen. Det gør, at den næste generation bliver integreret i samfundet

John Brædder (Guldborgsundlisten), borgmester i Guldborgsund

Det møder opbakning hos borgmesteren i Guldborgsund Kommune og viceborgmesteren i Slagelse Kommune. 

Regeringen vil fremlægge lovforslag på en række områder inden længe og derefter tage hul på de politiske forhandlinger. 

160822_motalavej.jpg
Læs også
Overblik: Sådan vil regeringen bekæmpe ghettoer
160822_motalavej.jpg
Læs også
Overblik: Sådan vil regeringen bekæmpe ghettoer

Her i regionen er Agervang i Holbæk Kommune, Ringparken og Motalavej i Slagelse Kommune og Lindholm i Guldborgsund Kommune på regeringen ghettoliste.

Ja til bedre integration, nej til strammere straffe

I Guldborgsund Kommune mener borgmesteren, at der er en række gode tiltag ved regeringens ghettoudspil. 

Han ser gerne en bedre integration blandt ikke-vestlige borgere i kommunen, og at man allerede begynder fra børnene er små. 

quote Vores nøgletal har været dårlige sammenlignet med andre kommuner. Derfor hjælper vi ikke kun beboerne, men vi hjælper også os selv ved udspillet

Villum Christensen (LA), viceborgmester i Slagelse Kommune

- Vi skal i dialog med forældrene, så man egentlig starter med at forebygge fra vuggestuen. Det gør, at den næste generation bliver integreret i samfundet, siger borgmester i Guldborgsund, John Brædder (Guldborgsundlisten). 

Hårdere straffe til folk i bestemte boligområder er borgmesteren dog ikke begrejstret for. 

ghettokommune_slagelse.jpg
Læs også
Ghettoudspil vil få konsekvenser for beboere i Slagelse
ghettokommune_slagelse.jpg
Læs også
Ghettoudspil vil få konsekvenser for beboere i Slagelse

- I forhold til at straffe folk hårdere fra bestemte områder, synes jeg, at man skal være varsom med. For gælder det også, hvis man får en fartbøde? Det er jo også kriminelt. Det passer i hvert fald dårligt i forhold til vores ønske om at få ressourcestærke ind i områderne, siger John Brædder. 

I Slagelse er der tiltro til regeringen

Hos viceborgmesteren i Slagelse Kommune er udspillet en glædelig nyhed.

- Vi skal jo rette op på 60'ernes boligpolitik, hvor betonblokkene blev opført. Der skal andre typer boliger til, siger Villum Christensen (LA). 

Ikke nok med at der kommer boligfornyelser, vil forslagene fra regeringen også hjælpe kommunen, mener viceborgmesteren. 

alt_motalavej_fra_cng3_001.jpg
Læs også
Ghettoudspil: Boligforeningsformand håber på kortere sagsbehandling for at smide kriminelle ud
alt_motalavej_fra_cng3_001.jpg
Læs også
Ghettoudspil: Boligforeningsformand håber på kortere sagsbehandling for at smide kriminelle ud

- Vores nøgletal har været dårlige sammenlignet med andre kommuner. Derfor hjælper vi ikke kun beboerne, men vi hjælper også os selv ved udspillet, siger Villum Christensen. 

Villum Christensen mener, at kommunen står overfor en vigtig opgave, men hvordan, den skal løses, er endnu for tidligt at sige noget om. 

- Jeg har en tiltro til, at det nok skal lade sig gøre, og det skal vi også, siger viceborgmesteren.


Nyhedsoverblik