Genopførsel af nedbrændt børnehave koster skatteborgere flere millioner kroner

Den nedbrændte døgninstitution Eventyrlunden i Holbæk. Foto: TV ØST

Det bliver med en egenbetaling på cirka tre millioner kroner, når børnehuset Eventyrlunden skal genopføres.

Daginstitutionen Eventyrlunden i Holbæk stod for syv måneder siden i flammer.

Dengang kæmpede 40 brandfolk mod branden. En brand, som politiet mente at være blevet påsat.

Efter at bygningen brændte ned, blev Eventyrlundens børn fordelt på tre forskellige nødpasningstilbud i Kommunen. Den løsning viste sig dog hurtigt at medføre lav trivsel hos børn og medarbejdere.

I dag har børnene sin daglige gang i midlertidige pavillon-bygninger ved børnehuset Elverhøj.

Artiklen fortsætter under billederne.

Børnehuset Eventyrlunden er en integreret institution, som er normeret til 42 vuggestuebørn og 86 børnehavebørn. Foto: Michael Nordborg

Vuggestuen og børnehaven ligger i hver sin ende af huset, og har hver sin legeplads. Foto: TV ØST

Efter branden blev slukket, stod det klart, at bygningen ikke var til at redde.

Branden havde været særligt hård ved den østlige del af bygningen, mens den vestlige del af fundamentet havde taget skade af brandslukningsarbejdet.

Heldigvis kan børn, forældre og medarbejdere se frem til at vende tilbage til Eventyrhaven. En genopførsel af børnehuset er nemlig iværksat, og der bliver løbende holdt byggemøder med udvalgte medarbejdere og forælde.

00:33

Se eller gense indslaget om politiet, der har afsluttet undersøgelserne af branden i daginstitutionen Eventyrlunden i Holbæk. Politiet mener, branden var påsat.

Luk video

Men genopførslen bliver ikke uden økonomiske konsekvenser.

Skal finde tre millioner kroner

Forsikringsselskabets erstatning lyder på 13 millioner, men fordi udgifterne til genhusning, løsøre, nedrivning og genopførsel løber op i 16 millioner kroner, ender Holbæk Kommune med en egenbetaling på tre millioner kroner.

De tre millioner kroner skal findes i kommunens anlægsbudget i 2019.

I forbindelse med genopførslen er der udtrykt ønske om, at børnehuset genopføres med om- og tilbygninger, der giver endnu bedre pædagogiske rammer for brugerne i institutionen, end der var før bygningen brændte.

Økonomiudvalgets politikere arbejder derfor med to løsninger. Enten kan man ikke leve op til ønsket om tilbygningerne, eller så skal man tage pengene fra andre projekter.

Børnehuset forventes at være genopført 30. september 2019.

02:27

Se eller gense indslaget om stribevis af donationer til Daginstitutionen Eventyrlunden.

Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App