Gavnø Slot får opfyldt ønske om turistskilt ved motorvejen

Foto: TV ØST

Gavnø Slot får lov at få turistskilte op ved motorvejen.

Det har længe været en ønske fra Gavnø Slot at få et af de brune turistskilte ved motorvejen.

Nu er ønsket blevet opfyldt - og endda dobbelt op.

Det har en stor betydning for os i vores arbejde med at bevare et stykke dansk kulturarv og vedblive at kunne fremvise Gavnø Slot

Helle Reedtz-Thott, baronesse, Gavnø Slot

For Gavnø Slot har fået positivt tilsagn om hele to turistskilte, som de må sætte op ved motorvejen. 

- Vi er ubeskrivelig glade for, at vi er blevet tildelt to skilte på Sydmotorvejen, siger baronesse Helle Reedtz-Thott til TV ØST.

Et sådan skilt ved motorvejen betyder meget for et sted som Gavnø Slot. 

Læs også Regler for brune turistskilte ændret: Kan få stor betydning for attraktioner i regionen

- Gavnø Fonden er en selvejende fond, der ingen tilskud modtager, så det har en stor betydning for os i vores arbejde med at bevare et stykke dansk kulturarv og vedblive at kunne fremvise Gavnø Slot som et kulturhistorisk vidnesbyrd for offentligheden, siger Helle Reedtz-Thott. 

Regler blev ændret

Gavnø Slot ligger 19 kilometer væk fra en motorvejsafkørsel, og derfor er attraktionen, før reglerne for skiltene blev lavet om, faldet udenfor muligheden for de brune turistskilte.

Læs også Flere turistskilte kommer op ved motorvejene: Rygtes at det fordobler besøgstallene

Men ved årsskiftet blev kriterierne for, hvem der kunne få skiltene ændret, så det udvalg under Region Sjælland, der står for at fordele skiltene til ansøgerne, genoptog en række ansøgninger på ny.

I den bunke af ansøgere lå Gavnø Slots ansøgning, og den er altså nu blevet godkendt. 

TV ØST har forsøgt at få en kommentar fra Flemming Damgaard Larsen (V), der er formand for det udvalg, som tildeler skiltene men uden held.

Det er attraktionerne selv, der betaler for skiltene og opsætningen. Udvalget behandler ansøgninger fra attraktioner, der ønsker et skilt. Ud fra kriterier, der er fastsat på forhånd, men også ud fra et skøn, tildeler udvalget skiltene til attraktionerne, der herefter selv betaler for skiltet. Der må blandt andet kun være ét skilt per afkørsel.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App