Vigtige spor i sagen om den 17-årige Emilie Meng fra Korsør, der sidste år juleaftensdag blev fundet dræbt i en sø nær Borup, kan være ødelagt. Samtidig kan chancerne for at komme i kontakt med vidner, der kan lede politiet tættere på en gerningsmand, være forpurret.
Det er konsekvenserne af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis arbejde i forbindelse med efterforskningen af Emilie Meng, mener tre garvede efterforskere, der nu retter kritik af politiets kommunikation ud til befolkningen og potentielle vidner i sagen.
Det kan ødelægge efterforskningen og betyde, at der sidder mennesker derude med en mistanke eller et viden, som ikke henvender sig
Kritikken kommer fra Ove Dahl, tidligere drabschef ved Københavns Politi, tidligere kriminalinspektør Jørn Moos, der især er kendt for opklaringen af Blekingegadebandens forbrydelser, og Kurt Kragh, mangeårig kriminalkommissær med 27 års erfaring i Rigspolitiets Rejsehold.
Et centralt kritikpunkt er antallet af personer i politiet, som udtalte sig om sagen til medierne. Ud over den nuværende efterforskningsleder, vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, har otte andre personer fra politiet udtalt sig om sagen, der blev overdraget til afdelingen for personfarlig kriminalitet torsdag den 14. juli sidste år.
Når flere personer udtaler sig om en igangværende efterforskning, risikerer man at sende modstridende oplysninger ud til potentielle vidner, som dermed kan afholde sig fra at henvende sig til politiet, lyder kritikken.
Trak udtalelser tilbage
I begyndelsen af sagen udtalte politiet blandt andet, at Emilie Meng kunne være stukket af hjemmefra, angiveligt på grund af kærestesorger. En indsatsleder fra politiet udtalte desuden, at Emilie Meng havde vist livstegn på Facebook. Begge udsagn blev senere trukket tilbage.
- Man kan i virkeligheden ødelægge en efterforskning ved ikke at komme ordentligt ud med de rigtige informationer, siger Jørn Moos til TV ØST.
- Det er uheldigt, hvis man ikke har én enkel person, der står for kommunikationen, så man kommer til at sende forskellige signaler ud og måske forkerte signaler. Det kan i allerhøjeste grad være uheldigt i forhold til vidnerne, tilføjer den tidligere kriminalinspektør.
Forkerte eller fejlagtige informationer, der ikke skal ud på det tidspunkt, kan vælte en hel masse ting
Han bakkes op af den mangeårige kriminalkommissær Kurt Kragh, der peger på, at det værste, som kan ske i en efterforskning, er, at man fra politiets side oplyser noget, som drejer efterforskningen i en bestemt retning uden at være helt nøjagtig.
- Det er virkelig en balancegang for politiet, når de lukker noget ud til medierne. De skal tænke sig om og kun lukke det ud, som er en faktuel omstændighed. De skal ikke oplyse noget tvivlsomt eller en mistanke, som de lige har den ene dag. Man skal ikke regne med, at folk slavisk følger med i nyhederne hver dag, siger Kurt Kragh til TV ØST.
Denne form for kommunikation kan få konsekvenser for det senere efterforskningsarbejde, vurderer den tidligere kriminalkommissær.
- Det kan ødelægge efterforskningen og betyde, at der sidder mennesker derude med en mistanke eller et viden, som ikke henvender sig, siger Kurt Kragh.
Fejlagtige informationer kan vælte efterforskningen
Mens sagen stadig var i sin tidlige fase var det blandt andet tilfældet, at to personer i politiet udtalte sig til medierne på samme tid. Medierne kunne ganske enkelt vælge at kontakte en bestemt ansat i politiet, som sagde mere end sin kollega. Denne praksis blev dog hurtigt stoppet igen.
- Det er skidt, når flere uafhængigt af hinanden gerne vil vises frem og sige noget om sagen. Det kan nok ikke undgås. Men det er bedst, at så få som muligt udtaler sig. På den måde ved man, hvad der bliver sagt, siger Ove Dahl, tidligere drabschef ved Københavns Politi, til TV ØST.
- Forkerte eller fejlagtige informationer, der ikke skal ud på det tidspunkt, kan vælte en hel masse ting, tilføjer han.
Alene det at rette mistanke mod en bestemt person og anmelde vedkommende til politiet kan ifølge Kurt Kragh for mange være grænseoverskridende. Derfor kan forkerte informationer være med til at afholde folk i at henvende sig med oplysninger.
- Folk har det med selv at vurdere, om en bestemt person kan være gerningsmanden, og ofte siger de til sig selv; det kunne han aldrig finde på at gøre, fortæller Kurt Kragh.
Kollegaer kan holde oplysninger tilbage
Det var især i dagene fra søndag den 10. juli til torsdag den 14. juli, at politiet udtalte noget, som efterfølgende blev trukket tilbage.
- I begyndelsen vidste de (Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi red.) ikke, hvad de stod med. Hvis de havde startet sagen som en drabssag, hvor man havde fundet liget af Emilie Meng, så havde kommunikationen også været anderledes. Derfor blev kommunikationen, som den blev, siger Ove Dahl, der dog roser den efterfølgende kommunikation fra efterforskningslederen.
Jørn Moos roser ligeledes Søren Ravn-Nielsen og betegner han som en kompetent efterforsker.
Men en forkert strøm af informationer kan ifølge Jørn Moos have den konsekvens, at betjente i andre politikredse holder sig tilbage med at bidrage med oplysninger, som kunne bruges som brudstykker i efterforskningen.
- Man skal hurtigst muligt have specialisterne på sådan en sag her, for det er dødalvorligt, siger Jørn Moos.
Nye oplysninger i sagen
Tid er ifølge de garvede efterforskere den største udfordring, når man beskæftiger sig med en drabssag.
Folk har det med selv at vurdere, om en bestemt person kan være gerningsmanden, og ofte siger de til sig selv; det kunne han aldrig finde på at gøre
Når tiden går, fordufter spor, og vidner glemmer. Derfor bør man fra politiets side ifølge Jørn Moos og Kurt Kragh ofte udtale sig i medierne om sagen og på den måde holde liv i efterforskningen og dermed folks bevidsthed. Det øger simpelthen chancerne for at komme i kontakt med nye vidner.
Men siden Emilie Meng juleaftensdag sidste år blev fundet dræbt i en sø omkring Regnemarks Bakke nær Borup, har politiet været sparsomme med oplysninger i sagen.
Det var først tirsdag den 20. juni, at politiet igen gik ud med nye oplysninger i sagen. Her efterlyste de en lys personbil, som ifølge politiet med stor sandsynlighed er af mærket Hyundai I30, model 2011-2016 – eller en bil, der ligner den meget.
På en overvågningsvideo, som politiet offentliggjorde en rekonstruktion af, kan man ifølge politiet se bilen køre fra parkeringspladsen ved Korsør Station og rundt om stationen klokken 04.07 den 10. juli 2016. Cirka samme tidspunkt hvor Emilie Meng sidst blev set i live.
- Man skal holde sådan en sag her i gang, men det er klart, at der også skal være noget at sige, siger Kurt Kragh.
Politiet erkender kaos
Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har man ifølge politiinspektør Kim Kliver forsøgt sig med en åben dialog til medier og befolkning, hvor man samtidig har fokus på de efterforskningsmæssige hensyn samt etiske og pårørendemæssige hensyn.
- Vi bør alle huske, at sagen indledningsvis havde flere mulige udkom, idet Emilie Meng kunne være taget af sted af egen vilje, have være offer for en ulykke eller – som det desværre viste sig at være tilfældet – hun var var offer for en forbrydelse. I den indledende kaosfase kan kommunikationen som følge af de forskellige scenarier være en udfordring, skriver politiinspektør Kim Kliver i et skrifteligt svar til TV ØST.
Kim Kliver ønsker ikke at svare på, hvorvidt politiet i sin efterforskning kan være gået glip af spor eller andre informationer. Han fremhæver i stedet, at man i løbet af sagen har fået op mod 1.000 henvendelser fra offentligheden.
- Og jeg har med tilfredshed noteret mig befolkningens store indsats for at hjælpe med relevante oplysninger, skriver politiinspektøren.
Evaluerer egen indsats
Efter især den indledende kaosfase vil politiet nu evaluere sin egen indsats.
I den indledende kaosfase kan kommunikationen som følge af de forskellige scenarier være en udfordring
- Vi er bevidste om de mulige faldgrupper og af den årsag evalueres vores kommunikative indsats for til stadighed at lære af vores erfaringer, skriver Kim Kliver.
To af de tidligere efterforskere mener, der har været for stille fra politiets side, siden Emilie Mengs lig blev fundet i juleaftensdag og frem til den 20. juni. Hvad er din kommentar til det?
- Jeg har noteret mig deres bemærkninger og kan kun sige, at vores kommunikation er valgt ud fra den sagsmæssig indsigt, som kun mine efterforskere og efterforskningsleder har, svarer Kim Kliver.
