Gammel træfærge står som da den blev bygget

De seneste år har træfærgen Ida gennemgået omfattende reperationer, så den nu ser ud, som den gjorde i 1959, hvor den blev bygget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Færgen Ida er den eneste træfærge i Danmark, der stadig sejler normal rutefart.

Færgen blev bygget i 1959 på Stege Skibsværft og sejler i dag mellem Bogø og Stubbekøbing i perioden fra 1. maj til 31. september.

Siden 2009 har færgen været gennemgået omfattende reparationer.

Planklarne på dækket er blevet skiftet, en del af styrehuset er blevet skiftet, alle brædderne på siderne af skibet er blevet skiftet, og der er blevet bygget to nye joller, som er identiske med de joller, færgen blev født med.

- Det er sjovt at kunne vise færgen frem som den gang den blev leveret i 1959, siger Jesper Kraft Andersen, der er driftsansvarlig.

Den eneste forskel der er på færgen fra den gang den blev bygget er, at færgen nu kan styres med et joystick frem for et træror.

- Det er en gave fra foroven. Roret fungerer rigtigt godt, men der er 25 omdrejninger fra den ene side til den anden, og det er hårdt arbejde, fastslår kaptajn Frederik Björkander.

De 2 nye joller forventes at være påmonteret på i Ida, når 2018 sæsonen begynder.


Nyhedsoverblik