Galleri: Se seernes flotteste sommerbilleder

Nyd de mange sommerbilleder, som brugerne har taget af sommervejret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den seneste tid har budt på masser af besøg til stranden, grill og måltider på terrassen eller i haven og store is at svale sig ved.  

Sommeren er over os – og maj vil blive husket som en måned, der slog alle rekorder med sommerligt vejr. Juni har også budt på mange solskinstimer, og selv om byger, skyer og vind trækker ind over os, og vejret har slået over i det helt klassiske danske sommervejr, så er der stadig mulighed for at være ude og nyde, at alt er grønt og farverigt.

Vi bad TV ØST brugerne om at hjælpe os med at fået opdateret vores coverbillede på Facebook og sende os billeder, der emmer af sol, varme og sommer. Siden er det strømmet ind med billeder fra hele regionen, der viser, at de mange solskinstimer i høj grad er blevet nydt. Blandt andet billedet her fra Stevns Klint, hvor Marianne Aagaard var på udflugt med mand og børnebørn. 

Stevns Klint.
Stevns Klint. Foto: Marianne Aagard

Det er især naturens mange farver, der er indfanget på kameralinserne. Lis Hoffman har eksempelvis fotograferet smukke røde valmuer ved Nysted på det sydøstlige Lolland. Claus Calum har fanget en malerisk solnedgang ved Bjerge Sydstrand syd for Kalundborg og Helle Justiniano Enevoldsen har indfanget de smukke skyer ved Høve Strand i Odsherred.

Naturens farver

Men ikke kun naturens farver har fascineret. Også stemningsfulde bygninger, som Slusehuset i Næstved og Møllehuset ved Bregentved Gods, har vi modtaget.

Slusehuset i Næstved indfanget af Linnette Bach. 
Slusehuset i Næstved indfanget af Linnette Bach.  Foto: Linette Bach

Hanne Stage Nielsen har været på stranden med toårige Johan, der gik helt i stå og bare nød at kigge ud over vandet ved Storebælt ved Korsør.

Det sommerlige vejr har også fået brugerne til at nyde talrige, kølende is. Maj-Britt Leerbeck Willumsen fra Vordingborg har sendt os et foto af en helt særlig en af slagsen, en is pyntet med pink skumfidser.

Johan på to år falder i staver over udsigten over havet ved Storebælt.
Johan på to år falder i staver over udsigten over havet ved Storebælt. Foto: Hanne Stage Nielsen

Lidt ustadigt sankthansaften

Noget tyder på, at det lidt omskiftelige sommervejr også kommer til at præge sankthansaften på lørdag den 23. juni. Men herefter lover DMI, at temperaturen igen vil stige, så forhåbentlig byder sommeren på endnu mere af det gode sommervejr, som vi er blevet forvænt med. 

Solnedgang ved Holbæk.
Solnedgang ved Holbæk. Foto: Cathrine Vestergaard Løvgren
Solnedgang ved Bjerge Sydstrand.
Solnedgang ved Bjerge Sydstrand. Foto: Claus Calum
Tulipaner i Gavnø Slotspark.
Tulipaner i Gavnø Slotspark. Foto: Emmelie Harding Lund
Møllehuset ved Bregentved Gods i Haslev.
Møllehuset ved Bregentved Gods i Haslev. Foto: Gitte Maybritt Mortensen
Sommeraften i Korsør.
Sommeraften i Korsør. Foto: Hanne Stage Nielsen
Himmel og hav ved Høve i Odsherred.
Himmel og hav ved Høve i Odsherred. Foto: Helle Justiniano Enevoldsen
Stevns Klint.
Stevns Klint. Foto: Karina Høyer Beck nielsen
Kajakroere på Nakskov Fjord.
Kajakroere på Nakskov Fjord. Foto: Jimmy Bjørn
Smukke, røde valmuer i Nysted.
Smukke, røde valmuer i Nysted. Foto: Lis Hoffmann
En drømmeis for prinsesser: Vaffel med skumfiduser
En drømmeis for prinsesser: Vaffel med skumfiduser Foto: Maj-britt Leerbeck Willumsen

Nyhedsoverblik