Det vi har sammen

Gåsetårnskolen mister måske 16 lærere

Foto: TV ØST

En ny undersøgelse i Vordingborg Kommune viser, at Gåsetårnskolen får lidt mere end de andre skoler. Det handler om godt otte millioner kroner.

Otte millioner kroner skal flyttes. Det svarer til 16 lærere. 

For Børne-, Unge- og Familieudvalget havde allerede besluttet på udvalgsmødet den 3. januar 2017 at bestille en ny socioøkonomisk analyse hos KORA, som skulle klarlægge specialundervisningsbehovet i de fem skoledistrikter i Vordingborg. 

Og konklusionen på undersøgelsen viste, at Gåsetårnskolen har haft en del flere midler end de andre skoler. Helt konkret omhandler det 16 lærere. Eller godt otte millioner kroner.

- Det er ikke besparelser. Det er nærmere omstruktureringer. Men det lyder straks, som om man vil fyre alle 16. Men det er altså otte millioner kroner, som man vil flytte hen på andre skoler, siger Mikael Smed, 2. viceborgmester i Vordingborg Kommune, til TV ØST.

Facebook-gruppe mod omstruktureringerne

Men en Facebook-gruppe "Nej til 16 færre lærere på Gåsetårnskolen" er meget vrede over konklusionen. 

Der står blandt andet: 

Vordingborg Kommune ønsker at omfordele ressourcerne til skolerne. Hvis forslaget går igennem, vil Gåsetårnskolen (Iselinge, Kastrup, Ørslev og Marienberg) stå med 16 færre lærere end de gør i dag. Meld dig ind i gruppen, for at være med til at kæmpe imod den beslutning.

En anden bruger skriver: 

Er vi ude i noget strejke? Det er jo skræmmende, at vores børn skal betale for dette.

- Jeg kan godt forstå, at man bliver chokeret. Det blev jeg sådan set også - for otte millioner er da meget, siger Mikael Smed, som tilføjer, at man ikke vil flytte alle 16 lærere på én gang. Det vil ske over to år, hvis det bliver besluttet. 

- Men det kan jo også godt være, at det ikke er, fordi Gåsetårnskolen får for meget, men at de andre skoler får for lidt. 

Næste møde er tirsdag den 4. april. 

Det er ikke Robin Hood

Lasse Poulsen, som er forælder til børn, der går på Gåsetårnskolen, og lærer på selvsamme skole, er bekymret over konklusionen på undersøgelsen. Både som forælder og som lærer. 

- Det øjeblik du fjerner lærer fra børn, som har behov for hjælpen, så kommer det også til at gå ud over alle de andre børn, siger han. 

Det er Lasse Poulsen, der har oprettet Facebook-gruppen - som privatperson vel at mærke. 

- Det handler ikke om, at vi skal have mere end andre. Men det er ikke Robin Hood det her. Man giver ikke fra de rige til de fattige. Man vil give fra fattige til andre fattige, siger Lasse Poulsen. 

- Det er dybt foruroligende. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App