11 biler involveret i gårsdagens sammenstød på Sydmotorvejen

Foto: Per Ramussen

11 biler var involveret i sammenstødet ved Vordingborg på Sydmotorvejen tirsdag på grund af det voldsomme snevejr.

11 biler var involveret i sammenstødet ved Vordingborg på Sydmotorvejen tirsdag omkring klokken 12.30.

Det er først nu, at politiet melder ud, hvor omfattende ulykken var. Sammenstødet forårsagede, at motorvejen var lukket i flere timer.

Det var det meget glatte føre, der var skyld i uheldet, konstaterer Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Politiet oplyser, at de fleste ikke kom noget til, men en enkelt måtte på sygehuset til behandling for sine skader.

  Foto: Per Rasmussen

  Foto: Per Rasmussen

  Foto: Per Rasmussen

Endnu et sammenstød

Omkring klokken 14.11 fik Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi endnu en melding om et uheld på Sydmotorvejen – denne gang ved Sakskøbing. Her var tre biler stødt ind i hinanden.

Ingen kom noget til ved ulykken.

I dag, onsdag, har der ikke været større uheld, oplyser politiet. Det er dog meget glat og der er stadig snefygning, derfor opfordrer politiet til, at man køre forsigtigt og efter forholdene.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App