Fyrværkeriuheld gav togdriften problemer i Næstved: Togene kører igen til middag

En brand i et kabel har givet store problemer for togtrafikken mellem Næstved og Roskilde. Togene kører nu igen. Foto: Jacob Linddahl - TV ØST

Klokken 12 regner DSB med at kunne køre normalt igen mellem Roskilde og Næstved, efter noget nytårskrudt i går satte ild til nogle kabler.

Lørdag eftermiddag fyrede to unge drenge krudt af ved Køge Station, og det er sandsynligvis det, der har givet togdriften mellem Roskilde og Køge store problemer de seneste mange timer.

Det er nemlig brandvæsnets og politiets teori, at noget af krudtet antændte en brand i nogle kabelbakker, og det har givet Banedanmark og DSB problemer med et fjernstyringsanlæg.

Politiet tror altså ikke, at drengene har antændt branden med vilje.

- Hvis det er dem, så mener vi ikke, at der er tale om hærværk. Det kaldes hærværk, hvis man har ødelagt noget med forsæt, og det er ikke tilfældet her, mener vi, siger vagtchef Henrik Jørgensen til Ritzau.

Togbusser frem til middag

Branden betyder, at togene mellem Roskilde, Køge og Næstved har holdt stille siden lørdag klokken 14. Og først klokken 12 søndag kører togene igen.

Det første tog skal efter planen køre fra Næstved klokken 12.17, og det første tog fra Roskilde mod Næstved via Køge kører klokken 14.04.

I mellemtiden kører der togbusser på hele Lille Syd-ruten, og den standser følgende steder:

  • Roskilde            Ny Østergade (modsat side af stationsbygningen)
  • Gadstrup           Pladsen foran stationen (Stationsvej)
  • Havdrup            Forpladsen ved stationen (Stationspladsen)
  • Lille Skensved  Foran/ved stationsbygningen (Ved banen)
  • Ølby                    Busterminalen foran stationen (Movia busholdeplads)
  • Køge                   Movia´s stoppested på Østre Banevej
  • Herfølge             Forpladsen ved stationen (Stationsvej)
  • Tureby                Forpladsen ved stationen (Turebyvej)
  • Haslev                 Forpladsen ved stationsbygningen (Stationspladsen)
  • Holme Olstrup  Busstop ved hovedvejen 200 m fra stationen
  • Næstved Nord   Foran stationen (Gl. Holstedvej)
  • Næstved             Banegårdspladsen (ved gangbroen)

Du kan holde dig opdateret om togenes køreplan på Rejseplanen.dk.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App