Fundet udsultede og misrøgtede: 21 hunde fjernet på Lolland

Dyreværnet og Sydsjællands og Lolland-Falters Politi har fjernet 12 hvalpe og 9 voksne hunde fra en adresse på Lolland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

12 hvalpe og 9 voksne hunde af racerne Labrador, Chihuahua og Chinese Crested blev i samarbejde med Sydsjælland- og Lolland Falster politi fredag fjernet fra en adresse på Lolland af Dyreværnets udrykningstjeneste.

De i alt 21 hunde var stærkt afmagrede og havde hverken adgang til vand eller mad i hjemmet, og den voksne labradortæve var i særlig dårlig stand.

- Var vi ikke lykkedes os at fjerne de mange hunde, tror jeg simpelthen, at nogle af dem var døde her i weekenden, fortæller Dyreværnets direktør Rikke Christensen-Lee, der også er uddannet dyrlæge, som også oplyser, at dette er en af de mest hjerteskærende dyreværnssager, hun har oplevet.

Anonym anmeldelse førte til tvangsfjernelse

Det var en anonym anmeldelse der gjorde at Dyreværnet tog på uanmeldt besøg på adressen.

Ejeren ville ikke overdrage de mange hunde til Dyreværnet, derfor måtte politiet tilkaldes. Dyreværnet har ikke lovhjemmel til at tvangsfjerne dyr og har derfor altid brug for ordensmagtens hjælp, når de oplever dyr, der misrøgtes i private hjem. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg er dybt bekymret for hundenes tilstand, siger Rikke Christensen-Lee, der hurtigt kørte de 21 hunde til Dyreværnets internat, efter at politiet havde bistået dyreværnsforeningen med at få dyrene overdraget, og selv undersøgte dem grundigt fredag aften.

Stærkt afmagrede

- Det var åbenlyst at se, at hundene ikke havde fået mad i lang tid, for de var fuldstændig febrilske, da vi gav dem deres første måltid på internatet. Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan det kan nå dertil, fortæller Rikke.

Hundene er af racerne Labrador, Chihuahua og Chinese Crested. Labradorhvalpene vejer ca. 1 kilo hver, men burde veje 3.2 kilo. De vurderes til at være fire uger gamle.

Både Chihuahuahvalpene og Labradorhvalpene er sammen med deres hundemødre nu sendt i pleje hos private, mens de øvrige hunde får omsorg, mad, kæl og klap på Dyreværnets internat i Rødovre.

Når hvalpene er gamle nok og de øvrige hunde er kommet sig bliver de alle sat til adoption på www.dyreværnet.dk


Nyhedsoverblik