Fund af hash-laboratorium: 143 skunkplanter beslaglagt

Endnu et skunklaboratorium er afsløret. Billedet her er fra et skunk-fund i Kalundborg. Foto: TV ØST

En 62-årig mand er sigtet for narkosalg efter fund af skunklaboratorium i Horbelev.

En mistænkelig stank af hash ledte natten til fredag politiet på sporet af en ejendom, hvor der blev dyrket adskillige hashplanter.

Det oplyser Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi.

Under en rutinekontrol blev en 62-årig mand stoppet i sin personbil tæt ved en ubeboet ejendom i Horbelev. Betjentene bemærkede en hash-stank på adressen, og i bilens bagagerum fandt man en lille håndfuld dunke med gødning.

Da politiet efterfølgende tjekkede adressen, kunne betjentene konstatere, at der groede adskillige skunkplanter på grunden. Manden blev anholdt på stedet og sigtet for salg af euforiserende stoffer. 

Læs også Skunkfarm blæste sikringerne i hel by: Nu er gartnerne bag tremmer

Tredje fund på 14 dage

Hash-laboratoriet i Horbelev er langt fra det eneste fund, som politiet har gjort den seneste tid. Politiet afslører jævnligt hash-laboratorier i området.

- Det her var faktisk et lille sted. For 14 dage siden fandt vi to andre hashlaboratorier. Et i Herritslev og et på Vestlolland, hvor der var 1300 og 2300 hashplanter, oplyser Bo von Würden, politikommisær i Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi.

Den sigtede er fredag blevet fremstillet i grundlovsforhør. Her blev han fængslet frem til den 25. september. 

Læs også Byen fik mistænkeligt strømsvigt – så opdagede politiet skunklaboratorium

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App