Det vi har sammen

Fugtig rådhusbygning på Stevns reddet fra nedrivning

En tilbygning til Stevns Kommune fra 2011 stod til nedrivning, efter man konstaterede, at de såkaldte MgO-plader skabte skimmelsvamp. Men nu er bygningen reddet fra nedrivning. En løsning er på vej. Foto: TV ØST

En tilbygning til Stevns Kommunes rådhus stod til nedrivning på grund af brug af de problemfyldte MgO-plader, men er nu reddet fra nedrivning.

Årtiers værste byggeskandale.

Sådan er det blevet omtalt, at man i en årrække brugt den særlige form for vindspærreplader - de såkaldte MgO-plader - som man først senere fandt ud af, samlede vand og dermed førte til fugt og skimmelsvamp. 

Blandt andre Stevns Kommunes rådhustilbygning, der blev bygget i 2011, er en af mange bygninger, der blev bygget med MgO-pladerne.

Vi har netop underskrevet en kontrakt og sendt afsted til entreprenøren. Vi har fået lavet en rigtig god aftale

Jesper Boesen, leder af Stevns Kommunes ejendomme

Sidste år fastslog en syns- og skønsrapport om bygningen, at det i løbet af et år kunne være nødvendigt at rive den ned på grund af dens ringe stand.

Men nu er der fundet en løsning, som betyder, at man ikke behøver rive hele bygningen ned. Det bekræfter leder af Stevns Kommunes ejendomme, Jesper Boesen overfor TV ØST.

- Vi har netop underskrevet en kontrakt og sendt afsted til entreprenøren. Vi har fået lavet en rigtig god aftale, siger Jesper Boesen.

Gulv og plader skal væk

Det bliver entreprenøren, der stod for byggeriet af tilbygningen i sin tid, der skal udbedre skaderne og sætte nyt op. 

Det er denne tilbygning til Stevns Kommunes rådhus, som skal renoveres. Foto: Stevns kommune

- Aftalen går ud på, at man piller facaden af, hvor MgO-pladerne sidder, og så skifter man dem ud. Problemet er, at de her MgO-plader har samlet rigtig meget vand, og det er også løbet ned i gulvkonstruktionen, så det skal man også lave nyt af. Så det er en kompliceret øvelse, siger Jesper Boesen.

Siden Byggeskadefonden i 2015 frarådede, at man benyttede MgO-pladerne i byggerier, har man i Stevns Kommune holdt øje med bygningens tilstand, samt om den kunne være sundhedsskadelig at opholde sig i.

- Vi har løbende fået foretaget målinger af et certificeret firma, og de har fundet frem til, at den lave koncentration af skimmel, som der er, ikke er sundhedsskadelig at opholde sig i, siger han.

For pladerne forvolder skader, som ikke er til at opdage, og derfor blev man hos Stevns Kommune først klar over problemet, da Byggeskadefondens rapport om MgO-pladerne udkom i 2015.

- Det er et problem, der er svær at opdage, for det befinder sig mellem inder- og ydervæggene, og det kan ikke ses udefra. Problemet kommer i længden, hvis vi skulle fortsætte med at benytte bygningen, siger Jesper Boesen.

Koster 5 mio kroner 

Udbedringen af skaderne beløber sig ifølge Jesper Boesen op til mellem fire og fem millioner kroner. Men det er ikke omkostninger, som berører borgerne, fastslår han.

- Det er på entreprenørens regning. Om han har en forsikring, der dækker det, det ved jeg ikke. Men det er ikke noget, skatteborgerne kommer til at mærke, siger Jesper Boesen.

Forventningen er, at entreprenøren kan gå i gang med udbedringen 1. marts. Hvis alt går som forventet, ser Jesper Boesen frem til, at byggeprojektet er færdigt i august i år.

I mens byggeriet står på, skal medarbejderne genhuses i barakker ved siden af rådhusbygningen. Dette er også kontorbarakker, som entreprenøren, ifølge Jesper Boesen, stiller til rådighed. 

Hvad er MgO-plader?

Magnesiumoxid-plader (MgO-plader) er blevet brugt som vindspærre i facaden på knap 20.000 almene boliger og et ukendt antal parcelhuse, skoler, daginstitutioner, sygehuse og erhvervsbyggeri.

I flere byggerier er der opstået fugtskader, og MgO-pladerne er ifølge Byggeskadefondens konsulenter årsagen.

Pladerne indeholder nemlig frit magnesiumklorid, som er et salt med lav ligevægtsfugt. Det vil sige, når den omgivende luft har en højere relativ fugtighed, så optager pladen fugt og virker som affugter. Til sidst kan pladen ikke optage mere vand, og så begynder pladen at svede vand, som tilmed er saltholdigt.

Saltvandet kan få skruer, beslag og klammer til at korrodere, og fugten kan give råd i eventuelt træværk.

Det er imidlertid ikke alle bygninger, hvor pladerne er brugt, der har vist tegn på fugtskader. Derfor vurderer konsulenterne, at det formentligt kun vil være nødvendigt at fjerne pladerne i halvdelen af de bygninger, hvor det er brugt. Det vil imidlertid også medføre en udgift på over én milliard kroner.

Kilde: Ingeniøren 

Tip os Har du et godt tip?