Fugearbejde kan drille trafikken i Guldborgsundtunnelen

Der er kun et rør åbent, mens Vejdirektoratet udfører fugearbejde i Guldborgsundtunnelen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Du skal muligvis væbne dig med lidt ekstra tålmodighed, hvis du skal gennem Guldborgsundtunnelen i den kommende periode.

Vejdirektoratet skal nemlig udføre en række fugearbejder i tunnelen, der forbinder Falster og Lolland.

Arbejdet bliver udført fra den 15. august til 7. september og vil betyde, at bilisterne skal deles om pladsen i ét tunnelrør ad gangen, mens der arbejdes i det andet. Dermed vil der kun være ét kørespor i hver retning gennem tunnelen.

På strækningerne før og efter tunnelen indsnævres motorvejen desuden fra to til ét spor, hvor trafikken flyttes over i det åbne tunnelrør.

Hele strækningen vil have en hastighedsbegrænsning på 50 km/t.


Nyhedsoverblik