Frugt, vin og søde dyr: Få fem tip til weekenden

Åben Vingård på Vesterhavegaarden, Karrebæksminde. Foto: Vesterhavegaarden

TV ØSTs kalender Guiden har gravet i den danske muld og fundet fem efterårsoplevelser til weekenden 16. og 17. september.

Guiden har fundet fem weekendoplevelser,  der står i landlivets tegn. Der er noget for alle sanser, og du kan bl.a. smage dansk vin, klappe en ko og nyde sydhavets frugter. 

Find mange flere arrangementer i Guiden.

 

Sydhavsøerne Frugtfestival i Sakskøbing 
 

Sydhavsøernes Frugtfestival i Sakskøbing Foto: Sydhavsøernes Frugtfestival

Sakskøbing er igen vært for Sydhavsøernes Frugtfestival, hvor du kan lære alt om frugt. Der er kagedyst, frugtbattle og fotostafet. Både lørdag og søndag er der børnekokkeskole, og de voksne kan lære om dyrkning af frugt eller deltage i workshops og frugtmotionsløb.
Læs mere om arrangementet i Guiden.

 

Besøg en økologisk vingård i Karrebæksminde 
 

Åben Vingård, Vesterhavegaarden, Karrebæksminde Foto: Vesterhavegaarden

Lørdag er der Åben Vingård på Vesterhavegården, hvor I kan komme på rundvisning og høre om dyrkning af druer og æbler, se vinkælderen og få en lille smagsprøve på lækkerierne. En sommelier er til stede og kan fortælle alt, I gerne vil vide om vin, ligesom andre lokale vinbønder vil fortælle om vinproduktion i Danmark.
Læs mere om arrangementet i Guiden.

 

Gørlev Hesteskue og Kræmmermarked
 

Gørlev Hesteskue og kræmmermarked Foto: Gørlev Hesteskue

Hesteshow, præsentation af hesteracer, politihundeopvisning og Kim Larsens Tivoli er noget af det I kan opleve i Gørlev lørdag og søndag. Skuets bedste føl kåres, og der er ponyridning for de små. Desuden er der kræmmermarked allerede fra fredag med 80 boder og sjov og hygge for hele familien.
Læs mere om arrangementet i Guiden.

 

Besøg en Arla-landmand til Åbent Landbrug - Hallelev ved Slagelse 
 

Åbent Landbrug Foto: Arla

Søndag holder en række Arla-landmænd åbent hus, hvor I kan opleve, hvordan en moderne gård fungerer. På Frimandsgaard i Hallelev kan I klappe køerne og høre om mælkeproduktionen og livet som landmandsfamilie, og I kan se, hvordan malkningen foregår.
Læs mere om arrangementet i Guiden.

 

Havevandring, frokost og underholdning i Birkegårdens Haver 
 

Birkegårdens Haver Foto: Birkegårdens Haver

På Birkegården i Ruds Vedby kan du søndag besøge havens forskellige afsnit og se både Præsriehaven og selvforsyningshaven Permahaven. Visens Venner underholder, og frokost er med i prisen. OBS: Seneste tilmelding er 15/9.
Læs mere om arrangementet i Guiden.

Du kan finde mange flere arrangementer og tilføje dine egne i Guiden.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App