Det vi har sammen

Frivillige reddede sommerhuse på Næsby Strand

Sådan så det ud i går aftes ved Næsby Strand, hvor beredskabet arbejdede på fuld tryk. Foto: Janne Grøndal

Frivillige og professionelle fra beredskabet hjalp til med 175 meter watertubes og 60 meter sandsække, der reddede sommerhusområde fra vandmasserne.

Beredskabsstyrelsen indsatte mandskab fra Herning og Næstved, og derudover hjalp frivillige fra det lokale beredskab i Slagelse til for at dige op mod vandet ved Næsby Strand.

Med en fælles indsats, 175 meter watertubes og hele 1.000 håndfyldte sandsække reddede de sommerhusområdet ved Næsby Strand fra vandmasserne.

De har bygget i alt 60 meter her, og det er i alt 1000 sandsække, der er gået ud med håndkraft.

Michael Djervad, viceberedskabschef hos Slagelse Brand og Redning

- Beredskabet fra Herning og fra Næstved har lagt omkring 175 meter watertubes ud herude, og de frivillige fra beredskabet i Slagelse har været ude og bygge et dige med sanssække manuelt. De har bygget i alt 60 meter her, og det er i alt 1000 sandsække, der er gået ud med håndkraft, siger Michael Djervad, viceberedskabschef hos Slagelse Brand og Redning til TV ØST.

Janne Grøndal, der er helårsbeboer ved Næsby Strand, er taknemmelige over beredskabets indsats, der reddede hendes hus.

- Hvis ikke det var for den store indsats, er jeg bange for, at det var skyllet ind over. Det er en kæmpe lettelse. Det er virkelig, virkelig godt. Der var en følelse af tryghed, og de fleste turde godt få i seng. Men fordi vi ligger så tæt ved vandet holdt vi os vågne til det kritiske tidspunkt ved 02:00-03:00-tiden, hvor det toppede her. Og da der stadigvæk ikke noget at se, så turde vi lige tage et par timer på øjet, siger Janne Grøndal til TV ØST.

Beredskabets arbejde ved Næsby Strand begyndte i går omkring klokken 14:30. Først klokken 05.30 kunne indsatsen indstilles på stedet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App