Frivillige har cyklet med ældre borgere i fem år: - Når de er glade, så bliver jeg også glad

Det landsdækkende projekt, Cykling Uden Alder, fyldte lørdag fem år. Det blev fejret med en cykeltur i Sakskøbing.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Fuglene synger og solen skinner, så det kunne ikke være bedre, siger Heidi Jensen.

Hun er en af de frivillige fra det landsdækkende projekt, Cykling Uden Alder, hvor hun cykler rundt med ældre borgere fra plejecentrene Kildebo og Doktorparken i Sakskøbing.

Og lørdag kunne projektet fejre fem års fødselsdag – og det blev det selvfølgelig gjort med en cykeltur.

- Det er jo fantastisk, at vejret er med os. For en uge siden havde det været snestorm, og så havde det ikke været så sjovt. Men det er jo fantastisk, vi kan komme afsted og gøre noget godt for de ældre, Heidi Jensen.

5.000 frivillige på landsplan

quote Det er jo fantastisk, vi kan komme afsted og gøre noget godt for de ældre

Heidi Jensen, frivillig

På landsplan har Cykling uden Alder 5.000 frivillige. Otte af dem var med i Sakskøbing, og det er de ældre glade for.

- Det synes jeg da er flot for dem, der gør det. Det må jeg nok sige – en tak til dem, siger Jytte Larsen fra Sakskøbing.

Også Sørine Såttrup var ude og få nogle tiltrængte D-vitaminer.

- Det er meget sjovt at komme ud og se sig om og få en cykeltur, siger hun.

500 cykler på 400 plejehjem

Der findes 500 cykler fordelt på 400 plejehjem i Danmark. Og Heidi Jensen er ikke i tvivl om, hvorfor hun sætter sig i sadlen.

- I stedet for de sidder og kukkelurer indenfor hele dagen, så er det rart for dem, at der sker noget meningsfuldt, og de stadig har deres frihed, siger hun.

På nabocyklen er det Svend Ebbe, der træder i pedalerne. Og det er der en grund til.

- Når de er glade, så bliver jeg også glad, siger Svend Ebbe.

- Så der har jeg gjort en god gerning på dagen.


Nyhedsoverblik