Frivillige eftersøger Emilie Meng på en ny måde

Politiet beder alle, der har set Emilie, om at henvende sig til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Foto: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

02:26

Indslag med frivillige der tidligere har været ude at lede efter Emilie Meng

1 af 2

Flere frivillige vil i aften eftersøge et lille område omkring Korsør Station, hvor Emilie Meng sidst blev set for over en måned siden.

De frivillige eftersøgere nægter at give op.

Selvom Emilie Meng fra Korsør har været forsvundet i over en måned, er flere hundrede frivillige gang på gang mødt op for at lede efter beviser, som kan lede dem på sporet af den unge pige.

I aften, fredag, vil foreningen Missing People afholde endnu en eftersøgning i området omkring Korsør Station. Og nu vil foreningen gribe eftersøgningen an på en helt ny måde.

Vi gør det for at aflaste familien

Lars Jensen, indsatsleder Missing People

- Folk bliver stillet op i en lang række, nærmest skulder ved skulder, og går igennem et område, hvor hvert et blad og hver en sten bliver vendt, fortæller manden bag eftersøgningen hos Missing People, indsatsleder Lars Jensen til TV ØST.

Holder området hemmeligt

Lars Jensen ønsker ikke at oplyse præcis, hvor gruppen af frivillige i aften vil lede efter beviser.

- Vi udtaler os ikke om, hvilke områder der skal gennemsøges, før folk møder op. Hvis der nu er sket noget med Emilie, så kan en person tage ud og fjerne eventuelle beviser, siger Lars Jensen.    

Aflaster familien

Selvom der ikke har været noget gennembrud i eftersøgningen af Emilie Meng, hverken for de frivillige eller politiet, så opgiver man ifølge Lars Jensen ikke håbet om at finde beviser, der kan lede politiet på sporet af den forsvundne pige.

- Det motiverer os at se de pårørendes reaktion. Vi gør det for at aflaste og hjælpe dem, siger Lars Jensen og tilføjer:

- Tænk, hvis det var vores barn.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App