Frivillige børn rydder op efter nytår

Når det nye år skydes ind, så efterlades der også en masse affald. Det skal væk - og det sørgede frivillige børn og unge i dag for på Motalavej i Korsør.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er så flot at se på. Fyrværkeriet. Men det er altså knap så flot dagen derpå. Overalt står og ligger der brugte batterier og raketrør.

For tredje år i træk var børn og unge fra Motalavej i Korsør trukket i arbejdstøjet og fundet affaldssækkene frem; der skulle ryddes op efter festen. Også i Nordbyen i Slagelse var der gang i oprydningen.

Det er Fædregruppen i både Korsør og Slagelse, og dem der kalder sig for gadepædagogerne, der arrangerer oprydningen.

quote Det er vores by, så vi skal selv hjælpe med at gøre det pænt i gang

Malak Ibrahim Maanaki på 9 år

Man skal rydde op efter sig selv

Og børnene tog opgaven i stiv arm.

- Når man selv har været med til at fyre af, så skal vi også selv rydde op. Så jeg synes, det er godt, for så er der mere rent på Motalavej, siger Hussein Zaher Samrawi, der er 13 år.

- Det er vores by, så vi skal selv hjælpe med at gøre det pænt i gang. Jeg synes, vi er rigtig gode til at samarbejde, siger Malak Ibrahim Maanaki, der er 9 år.

I alt fik de samlet omkring 100 affaldssække med affald.

Efter oprydningen var der kakao og kebab til alle fremmødte. 


Nyhedsoverblik