Nu får politiet mulighed for hurtigt og effektivt at sætte hårdt ind, hvis et boligområde oplever en opblussen af utryghedsskabende kriminalitet
Sådan lyder det fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K), efter at Folketinget tirsdag har vedtaget et omdiskuteret lovforslag om skærpede strafzoner, der var en central del af den ghettoplan, regeringen præsenterede tidligere på året.
- Få menneskers truende adfærd skal aldrig have lov til at gøre beboere i hele boligområder utrygge, udtaler Pape i en skriftlig kommentar.
Træder i kraft efter nytår
Den nye lov, der træder i kraft 1. januar, giver politiet ret til at udpege særlige zoner, hvor visse forbrydelser skal straffes hårdere end andre steder.
Det er forbrydelser som vold, trusler, afpresning og hærværk, der vil kunne straffes hårdere.
Lovforslaget blev vedtaget af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.
Forud for vedtagelsen har flere jurister advaret mod, at de skærpede strafzoner vil føre til ulighed for loven. For godt nok er det alle, der begår kriminalitet i de udpegede områder, der skal straffes hårdere. Ikke kun beboerne.
Indirekte diskrimination
Men i praksis begås de nævnte typer kriminalitet ofte spontant, hvor man bor. Og dermed er det i praksis beboerne i områderne, der vil blive ramt, vurderer vicedirektør i tænketanken Justitia Birgitte Arent Eiriksson
- Vi taler pludselig om en særlig samfundsgruppe, som oftere vil blive straffet dobbelt så hårdt for den samme kriminalitet, som begås andre steder i Danmark, har hun tidligere sagt til Ritzau.
Advokatrådet skrev i sit høringssvar til lovforslaget, at geografisk skærpede strafzoner strider imod "de almindelige principper om lighed og forudsigelighed i retsstaten."
Også Amnesty har advaret mod zonerne. Menneskeretsorganisationen mener, at de er udtryk for indirekte diskrimination.
- Der er næppe tvivl om, at de fordoblede straffe af alle berørte vil blive opfattet som tiltag, der er særligt målrettet nærmere bestemte sociale og etniske grupper i de belastede boligområder, skriver Amnesty.