Det vi har sammen

Fra Knuthenborg til København: Venstres udlændingeordfører stiller op til kommunalvalg

- Jeg anser København som hele Danmarks by. Uagtet om du er vokset op på Lolland, i Jylland eller på Østerbro, siger Marcus Knuth. Arkivfoto. Foto: TV ØST

Marcus Knuth, som sidder i Folketinget for Venstre, går ind i lokalpolitik.

En ny profil er klar til at gå med i spidsen for Venstre, når der til efteråret er kommunalvalg i København.

Folketingspolitikeren Marcus Knuth, der siden folketingsvalget i 2015 har tegnet Venstres profil på udlændingeområdet, skal nu være med til at kapre stemmer i hovedstaden. Det skriver TV2 Lorry.

Marcus Knuth bor i dag i København, og den markante udlændingeordfører ser frem til at være bindeled mellem Folketinget og hovedstaden.

Han er en dygtig og skarp politiker. Han kan tilføre os erfaring og indsigt

Cecilia Lonning-Skovgaard (V)

- Jeg anser København som hele Danmarks by. Uagtet om du er vokset op på Lolland, i Jylland eller på Østerbro, siger Marcus Knuth.

- Og jeg håber at kunne engagere mig i udviklingen af især kulturen i vores hovedstad. Vi har allerede i dag et tæt samarbejde inden for turisme mellem København og resten af Danmark.

Glad spidskandidat: Han er dygtig og skarp

Partiets spidskandidat i København til kommunalvalget, Cecilia Lonning-Skovgaard, glæder sig over at have fået Marcus Knuth med på holdet. 

Læs også Venstre: Kommunerne må tage deres ansvar

- Han er en dygtig og skarp politiker. Han kan tilføre os erfaring og indsigt. Derudover kan han være et stort aktiv, når han er bindeled mellem Venstres folketingsgruppe og gruppen her i Borgerrepræsentationen, siger hun.

Marcus Knuth bliver opstillet som nummer 16 på partiets opstillingsliste til Borgerrepræsentationen. De 15 øverste kandidater blev valgt allerede i november sidste år.

Venstre benytter sideordnet opstilling, så det vil alene være antallet af personlige stemmer, der afgør, hvem der bliver valgt.

Fra Knuthenborg til København

Marcus Knuth, der er yngste søn af lensgreve Adam Wilhelm Knuth af Knuthenborg og Helle Stangerup, blev ved Folketingsvalget i 2015 valgt for Sjællands Storkreds med 7351 personlige stemmer.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App