Fra første spadestik til eftersyn i pylonerne

Storebæltsbroen har i dag 20 år på bagen. Men det kostede blod, sved og kræfter at bygge den. Og så tog det ti år. Se de historiske billeder her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 14. juni er det 20 år siden, at Storebæltsbroen åbnede for vejtrafikken.

I alt tog det ti år at bygge Storebæltsbroen. Ambitionen var at bygge verdens største hængebro, sidenhen har Kina og Japan halet danskerne indenom.

Byggeriet var langt fra smertefrit og seks mennesker mistede livet undervejs og godt 2000 medarbejdere blev udsat for arbejdsulykker.

Den 10. juni 1987 blev Anlægsloven vedtaget og det første spadestik blev taget af trafikminister H.P. Clausen i 1988.

 
 

Pylonerne er med deres 254 m blandt Danmarks højeste punkter

 
  Foto: Sund & Bælt
 
  Foto: Colourbox

Sænkekasserne, som fundamenterne til pylonerne officielt hedder, blev støbt på en fabrik i Kalundborg og fragtet 70 km ud til brostedet. Hver sænkekasse vejer 32.000 ton og er anbragt på stenpuder for at give dem et stabilt underlag.

 
 

Østbroen mellem Sjælland og Sprogø er 6.790 m lang og består af en underbygning og en overbygning. Underbygningen i beton omfatter pyloner, ankerblokke, bropiller og landfæster. Overbygningen i stål omfatter brofag og kabler. 

 
  Foto: Sund & Bælt

Tunnelboring startede i 1990. Dette er konstruktionen af Østtunnelen. Tunnellen består af to tunnelrør og fremstår som en ren teknisk konstruktion.

 
  Foto: Sund og Bælt

Storebæltsbroen blev indvidet i den 14. juni 1998 af Dronning Margrethe, som var den første til at køre over den mere end 150 høje meter høje bro.

 
  Foto: Sund & Bælt

"Smukt at skue - og godt kram", sådan sagde dronning Margrethe om Storebæltsbroen ved åbningen i 1998.

 
  Foto: Sund & Bælt

Arkitektfirmaet Dissing + Weitling og landskabsarkitekt Jørgen Vesterholt blev udvalgt til at skabe en visuel klar og let opfattelig helhed, der harmonerer med landskabet.

 
  Foto: Sund & Bælt

Broens to hovedkabler har en samlet diameter på 827 mm og består af 18.648 stk. paralelle ståltråde. 

 
  Foto: Sund & Bælt

Betalingsanlægget har 13 spor i vestgående retning og 11 spor i østgående.

 
  Foto: Sund & Bælt

En række driftsopgaver i forbindelse med vedligeholdelse af Storebæltsbroen er i dag outsourcet. 

 
  Foto: Sund & Bælt

 


Nyhedsoverblik