Nutidens forbrugere ville nok rynke lidt på næsen, hvis de blev tilbudt seks måneder gamle æg.
Men sådan var mulighederne, indtil for en 30-40 år siden. Og den historie fortælles nu på et nyt æg-museum i Holbæk.
- Det er meget vigtigt for os at fortælle historien om, hvordan vores bedsteforældre fik æg i gamle dage.
Sådan siger Mogens Christiansen, der har været med til at indrette æg-museet i kælderen under Holbæk Kunstforenings bygning "Æglageret".
Det er meget vigtigt for os at fortælle historien om, hvordan vores bedsteforældre fik æg i gamle dage
Inventaret blev stående
Det var det landsdækkende firma Odense Ægforretning, der i 1921 fik opført den store smukke bygning, hvor der frem til midt i 50'erne var både æg-lager og æg-pakkeri.
Tilbage i 1981, da de sidste æg var trillet ud af huset, fik inventaret lov at blive stående. Udover diverse effekter fra datidens pakkeri, gælder det også det imponerende system af store cementkar, hvor ægene blev preserveret i kalkvand.
Der er gratis entre på museet.