Fotogalleri: Sådan oplevede seerne stormen Urd

Flere af vores seere kan se eftervirkningerne af stormen Urd, som passerede vores region anden juledag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Stormen Urd skabte en vis uorden i landskabet, da den passerede vores region anden juledag. Her skabte stormen både oversvømmelser og væltede træer flere steder i landet. 

I korsør var juletræet på Karl Peter, som er platformen i kanalen ind til Korsør Nor, for eksempel tæt på at få dybbet grenene i vandet, som Lars Risdahl Nielsen skriver.

I Holbæk kunne broen ud til badeanstalten Søbadet Venedig ikke holde sig oven vande, mens vandstanden i et sommerhusområde ved Vesterlyng nær Havnsø var højere end normalt, hvilket Mikkel Iversen har dokumenteret. 

I Slagelse måtte Kurt A. Nissens havepavillion lade livet, efter stormen Urd fik den til at knække. Stormen Urd fik også væltet et 30-40 meter højt birketræ i Majbritt Skyttes have i Sorø.

Du kan se alle seernes billeder fra stormen Urd i galleriet ovenover artiklen. 

 

 


Nyhedsoverblik