Sydmotorvejen var spærret søndag morgen i nordgående retning mellem Maribo og Våbensted.
Det skyldes en lastbil, der var kørt i grøften. Motorvejen blev spærret, mens lastbilen blev bjærget.
Sne- og isglatteveje
Sydsjælland og Lolland og Falster er i nat blevet ramt af et nyt snevejr, der har givet sne- og isglatte veje.
Særligt de små veje kan være svært fremkommelige.
Vejdirektoratet opfordrer til, at man kører forsigtigt og orienterer sig om trafiksituationen, inden man bevæger sig ud i trafikken.