Savnet sejler fundet død ved Faxe Bugt

Politiet har siden de to sejlers forsvinden onsdag aften i sidste uge iværksat flere omfattende eftersøgninger med helikoptere, både fra Søværnet, droner og hundepatruljer inde på land. Foto: Byrd / Steven Knap

​En sejler, der for halvanden uge siden forsvandt i Faxe Bugt, er blevet fundet død.

En 38-årig mand fra Faxe er blevet fundet død i strandkanten ved Faxe Bugt.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Manden har været meldt savnet, siden han sammen med en 50-årig mand fra Faxe og en hund sejlede afsted i en jagtpram fra havnen i Faxe Ladeplads. Den 50-årige blev efterfølgende tirsdag aften fundet omkommet på Feddet i Faxe af en tilfældig forbipasserende.

Den 38-årige mand blev fundet i strandkanten ved Vemmetofte Strand Camping, der ligger ned til Faxe Bugt. 

Politiet forsøgte forgæves at spore mændenes mobiltelefoner. Foto: Torkild Svane Kraft

Alt tyder på, at der er tale om en ulykke, da begge personer ifølge politiet er druknet.

- Vi går ud fra, at de er druknet. Men det skal ligsynet nu forsøge at klarlægge, siger Henrik Karlsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ledte med helikoptere og droner

Politiet har siden de to sejlers forsvinden onsdag aften i sidste uge iværksat flere omfattende eftersøgninger med helikoptere, både fra Søværnet, droner og hundepatruljer inde på land.

Læs også Lokale fiskere og lystbåde leder efter forsvundne sejlere

Desuden forsøgte politiet forgæves at spore mændenes mobiltelefoner.

De pårørende er underrettet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App