Forsvarer til dømt for dobbeltdrab: Vi er naturligvis skuffede

Forsvareren til den 23-årige, der igen er kendt skyldig i drabene i Sorø, er skuffet over udfaldet. De går nu efter en mildere straf end livstid.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag blev den 23-årige Asbjørn Hellingsø Haferbier atter kendt skyldig i dobbeltdrabet i Sorø sidste år. Først onsdag kommer den egentlige straf. 

Asbjørn Hellingsø Haferbier ankede den livtidsdom, som han fik tildelt i Retten i Næstved 8. juli. Det er nu den ankesag, han er kendt skyldig i. 

- Det var ikke det resultat, vi havde håbet på. Så det er vi naturligvis skuffede over, men det er sådan det er, siger den 23-åriges forsvarsadvokat, Mads Kramme, til TV ØST.  

quote Det var ikke det resultat, vi havde håbet på.

Mads Kramme, forsvarsadvokat

Går efter en mildere dom

Den 23-årige mand blev dømt skyldig i drabene på Jan Lindskov og Søren Ertmann i Retten i Næstved. Og nu går forsvareren, Mads Kramme, efter en mildere dom til den unge mand. 

- Det, vi går efter nu, er at få en mildere sanktion end tilfældet var i byretten, hvor resutlatet blev livstid. Og det mener jeg, der er en række argumenter for og en retspraksis, der støtter påstanden om en mildere straf, lyder det fra Mads Kramme.

Mads Kramme vil præsentere den straf, han finder passende, onsdag for Østre Landsret. Men hvad det helt konkret er, vil han først præcisere senere. Til spørgsmålet om, hvad han ønsker af straf til den 23-årige, lyder det kort:

- Mindre end livstid. 


Nyhedsoverblik