Forsvarer overvejer at tage dom i Tømmerupsag til Højesteret

Præsten Dan Peschack fra Tømmerup er blevet idømt ti års fængsel ved landsretten. Nu overvejer hans forsvarer at tage sagen til Højesteret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dan Peschack fra Tømmerup blev tirsdag ved Østre Landsret kendt skyldig i om omfattende seksuelle overgreb mod børn og skal 10 år i fængsel.

Den 48-årige tidligere præst blev kendt skyldig i stort set samme omfang, som Retten i Holbæk gjorde i november sidste år med små tekniske ændringer.

quote Der er jo ingen garantier i retsvæsenet

Ulrik Sjølin Pedersen, forsvarer

- Det var en dom, vi ikke var glade for i byretten, og det er vi slet ikke i landsretten. Så nu skal vi hjem og se på dommen, når vi får den udleveret og overveje, hvad vi så skal gøre, siger forsvarer Ulrik Sjølin Pedersen og fortsætter:

- Det betyder, at der en mulighed for at få afprøvet straffeudmålingen ved Højesteret, og den vil vi nok benytte os af. Men vi skal lige snakke om det.

Forsvarer mener, at det er ny retspraksis

Dan Peschack er dømt for at have begået seksuelle overgreb på seks børn, der var mindreårige på gerningstidspunktet, og for at have blufærdighedskrænket to.

Han er samtidig dømt for at have brugt sin psykiske overlegenhed til at begå krænkelserne over en tiårig periode. 

Dan Peschack
Læs også
Præsten fra Tømmerup skal 10 år i fængsel efter flere seksuelle overgreb på børn
Dan Peschack
Læs også
Præsten fra Tømmerup skal 10 år i fængsel efter flere seksuelle overgreb på børn

Forsvareren erkender, at det er en sag af grov karakter.

- Der er aldrig nogen, der har sagt, det ikke var en grov sag. Spørgsmålet er bare, hvad det sanktionsmæssigt skal udmåles i, siger Ulrik Sjølin Pedersen.

- Det her er ny praksis. Hvis det er sådan her, det bliver fremadrettet, så er det helt nyt, tilføjer han.

Præsten var forberedt på, at straffen kunne blive 10 år

Ifølge forsvareren var Dan Peschack forberedt på, at straffen kunne blive hård.

- Det var han. Der er jo ingen garantier i retsvæsenet, siger Ulrik Sjølin Pedersen og fortæller, at han endnu ikke har haft mulighed for at tale med sin klient.

- Vi havde ikke så meget tid. Nu skal jeg lige se på dommen og så over og snakke med ham.

Sagen begyndte at rulle i sommeren 2016, da en på daværende tidspunkt 12-årig dreng meldte præsten til politiet for seksuelle overgreb. Efterfølgende fandt politiet blandt et usb-stik i brandskab på præstegården i Tømmerup, som afslørede omfattende billed- og videomateriale, som præsten havde optaget af sine overgreb.


Nyhedsoverblik