Forsvarer: Kundby-pigen har forberedt sig mentalt på dom

Dommen i Kundby-sagen i dag kommer en smule bag på forsvarer Mette Grith Stage.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mette Grith Stage er skuffet og ærgerlig over, at hendes klient, den 17-årige pige fra Kundby, er blevet dømt skyldig i terrorforsøg i dag.

- Jeg havde håbet på et andet resultat, og jeg beklager på min klients vegne, siger hun til TV ØST i en kort kommentar, inden hun og anklager Kristian Kirk skal procedere for pigens straf.

quote Hun havde om nogen håbet på et andet resultat. Men et eller andet sted tror jeg, at hun har forberedt sig mentalt på, at det her kunne være udfaldet

Mette Grith Stage, forsvarer

Og faktisk kommer dommen i dag også en smule bag på den erfarne forsvarsadvokat, fordi et enigt nævningeting og tre enige dommere i dag kom frem til skyldskendelsen.

- Det overrasker mig, fordi jeg synes, jeg har lagt al mit hjerteblod i den her sag og kæmpet ihærdig. Jeg synes, jeg er fremkommet med nogle fornuftige argumenter. Derfor er jeg overrasket over, at der slet ikke er nogen, der har fulgt mine synspunkter, siger Mette Grith Stage. 

Havde forberedt sig

Den 17-årige pige modtog dommen med et stift blik i øjnene. Hun er ifølge forsvaradvokaten ikke overraskende over den dom, der i dag er faldet over hende.

- Hun havde om nogen håbet på et andet resultat. Men et eller andet sted tror jeg, at hun har forberedt sig mentalt på, at det her kunne være udfaldet.

Kundby-pigen er kendt skyldig i anskaffe sig kemikalier til fremstilling af sprængstoffet TATP til brug ved to terrorangreb. Det ene skulle finde sted 8. januar mod en gallafest på Sydskolen i Fårevejle, og det andet skulle finde sted mod den jødiske Carolineskolen i København en måned senere.

Pigen er også kendt skyldig i at have overfaldet en pædagog på den lukkede institution Grenen, hvor hun har opholdt sig gennem sin varetægtsfængsling. Hun overfaldt manden med et stikvåben af knust spejlglas, som hun brugte til at stikke ham i siden af maveregionen. 


Nyhedsoverblik