Forsvarer: Intet underligt i, at hun interesserer sig for andre terrorsager

Selv om pigen er ude på et sidespor, så havde hun ikke forsæt til at begå terrorhandlinger, argumenterer forsvarer, Mette Grith Stage, i retten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er intet underligt i, at hun interesserer sig for andre terrorsager. 

Sådan lyder det, da Kundby-pigens forsvarer, Mette Grith Stage, procederer. 

- I min første procedure forklarede jeg, hvorfor hun ikke havde tænkt sig at gå hele vejen, siger Mette Grith Stage. 

- Det er ikke optimalt for sagen, at der går så lang tid fra proceduren til sagen bliver afsluttet. Det nye materiale rokker ikke ved noget som helst. Det er ikke centralt og tungtvejende. Det kan ikke ændre på, at hun selvfølgelig skal frifindes.

"Kundby-pigen"

Hun taler om sedlen i tiltaltes sko.

- Der er ikke noget underligt i, at hun interesserer sig for andre terrorsager, lyder det fra Mette Grith Stage. 

Brevene, som pigen skrev i sin celle, er en videreførelse af plejen af hendes image, mener forsvareren. 

- Hun havde fået dette image som "Kundby-pigen".

- Hun blev glad for at få et brev fra en mand, som tog hende alvorligt og ikke grinede af hende.

Samtidig argumenterer Mette Grith Stage for, at det er naturligt, at pigen svarer på et brev, som hun har modtaget. 

- Der står intet i dette materiale om, at hun ville sprænge skoler i luften. 

Pigen skal antiradikaliseres

Mette Grith Stage erkender, at pigen er ude på et sidespor.

- Det har jeg hele tiden sagt. Jeg har tværtimod kæmpet for, at hun skulle have noget antiradikalisering, lyder det fra forsvareren. 

- Men hun havde ikke forsæt til at begå terrorhandlinger tilbage i 2016. 

At Kundby-pigen vælger at skrive et brev til en person, som er terrordømt, ændrer ikke på, hvad der skete i hendes hoved i 2016, fastslår forsvareren.


Nyhedsoverblik