- Jeg er skuffet og ærgerlig over dommen på Rikkes vegne.
Sådan lyder det fra Rikke Louise Andersens forsvarer, Silas Hecht, efter dommen, hvor hun er idømt bødestraf på 5.000 kroner for overtrædelse af persondataloven. Hun delte nemlig et billede på Facebook af en mand, der havde blottet sig overfor hendes datter og veninde.
- Jeg synes, dommen er forkert. Der bliver ikke rigtig taget stilling til meget af det, der er gjort gældende. Herunder spørgsmålet om, hvorvidt sagen kunne anlægges på ny. Der har vi gjort nogle EU-retlige ting gældende, som dommeren slet ikke har forholdt sig til, siger Silas Hecht.
Der bliver ikke rigtig taget stilling til meget af det, der er gjort gældende
Rikke Louise Andersen blev den 10. marts frifundet, da anklagemyndigheden havde tiltalt hende ud fra en forkert paragraf. Men 14 dage efter kom en ny tiltale. Denne gang ud fra en ny paragraf.
Det er ikke bevist
I anden omgang var Rikke Louise Andersen tiltalt ud fra § 8 i persondataloven, som handler om, at hun ikke havde fået samtykke af den afbildede til at videregive fotoet.
- Udover det står der i dommens begrundelse, at hun har gjort noget, som svarer til overtrædelse af persondataloven, og det, synes jeg, måske er lidt et forsøg på at få dækket sig ind, så hun kan være sikker på at få en bøde - selv om hun egentlig ikke har gjort det, der står i tiltalen, siger Silas Hecht.
Men kan man ikke helt sort og hvidt sige, at hun har delt et billede uden samtykke, at det må man ikke ifølge loven, og at hun derfor skal have en dom og en bøde?
- Jo, det kan man godt sige. Og hvis anklagemyndigheden havde skrevet et ordentligt anklageskrift, så var det også det, der var sket. Og så havde jeg også sagt til Rikke, at det skulle stoppe her, lyder det fra Silas Hecht.
- Men når man læser anklageskriftet, står der, at hun har delt et billede i en Facebook-gruppe. Det er der intet bevis for, at hun har gjort. Hun har erkendt, at hun har delt det på sin egen Facebook-side, men ikke i den her gruppe. Og man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Og det er ikke bevist.
I sidste ende kan sagen jo indbringes for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Skal sagen ankes?
Forsvareren er klar til at anke sagen, forklarer han. Og han har en formodning om, at resultatet vil blive anderledes i landsretten. Men det behøver ikke være det sidste punktum i sagen.
- I sidste ende kan sagen jo indbringes for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og det har vi også i vores overvejelse.
Og I vil gerne gå så langt?
- Ja, det vil vi gerne. Det er en meget principiel sag for Rikke. Rent juridisk er der også noget principielt i, om man virkelig kan dømmes for noget, man er blevet frifundet for én gang.
Men spørger man Christoffer Badse, monitoreringschef ved Institut for Menneskerettigheder, så er politiet bedst klædt på til at vurdere, om et billede skal offentliggøres eller ej.
- Det er derfor min vurdering, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol under disse forhold vil acceptere en begrænsning af privat offentliggørelse af billeder, der knytter en person til et muligt strafbart forhold. Rikke Louise Andersen har derfor en svær sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, siger Christoffer Badse.