Forsøgte at bryde ind hos ekskæresten: Truede med gevær

Foto: Arkivfoto

I en mindre by syd for Slagelse forsøgte en 47-årig mand at trænge ind i et hus, hvor hans ekskæreste bor. Han fik blod på hænderne og i ansigtet.

I landsbyen Flakkebjerg syd for Slagelse forsøgte en 47-årig lokal mand tirsdag aften klokken 21.39 at trænge ind i et hus, hvor hans ekskæreste bor.

Manden hamrede løs på døren, knuste en glasrude i døren og havde både blod i ansigtet og en vægtstang i hånden. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Hentede sit luftgevær

Kviden, 38 år, ringede straks 1-1-2, hvorefter manden forsvandt kortvarigt. Man han kom tilbage med et gevær og forsøgte at trænge ind gennem en terrassedør.

Det lykkedes dog ikke den 47-årige mand at komme ind til ekskæreste, og derfor vendte han tilbage sin bopæl i nærheden og besluttede at lufte sin hund i stedet.

Politiet beroligede kvinden

Da flere politipatruljer kom frem til adressen i Flakkebjerg, beroligede betjentene kvinden og ledte forgæves efter manden.

Senere ringede den 47-årige mand selv til vagtcentralen og fortalte, at han havde været involveret i en episode. Da han kom hjem med sin hund, blev han anholdt og er nu sigtet for trusler på livet.

Sagen er overdraget til lokalpolitiet, der nu skal afhøre den 47-årige.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App