Forsøg på tyveri i Netto ender som muligt røveri

Han forsøgte at stjæle sodavand fra Netto, men ender med at kaste sodavand i hovedet på en medarbejder og slå hende flere gange.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Han fyldte sin medbragte pose med sodavand. 

Det bemærkede medarbejderne i Netto på Korsgade i Slagelse fredag morgen. Herefter fik han gennem kassen uden at betale for varerne, og derfor løb en kvindelig ansat efter ham for at minde ham om betalingen, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

Der opstod en mindre meningsudveksling, hvilket endte ud i, at kunden kastede en dåsesodavand i hovedet på medarbejderen og slog hende flere gang på skulderen. 

Det lykkedes ikke den kvindelige ansatte at tilbageholde manden, som forlod butikken i ukendt retning. 

Politiet oplyser, at sagen efterforskes som røveri på grund af volden. Samtidig har politiet en formodning om, hvem gerningsmanden kan være.


Nyhedsoverblik