Det vi har sammen

Forsøg på tricktyveri bremset af pinkode

Den 95-årige mand slap med skrækken for at miste et større pengebeløb, da tyvene tastede hans dankortkode forkert så mange gange, at kortet blev spærret. Foto: Google Maps

Det lykkedes ikke to tricktyve i Kalundborg at hæve penge på et stjålent dankort. De tastede pinkode forkert, så kortet blev spærret.

Torsdag eftermiddag var en 95-årig en tur i banken for at hæve 1.000 kroner i Kalundborg.

På vej op til sin lejlighed på Vænget i boligkompleksets elevator mødte han to fremmede mænd, som sagde, de havde brug for hjælp til at finde vej. Den ene tog et kort frem for at aflede den 95-åriges opmærksomhed, og det lykkedes. For den han kort tid efter kom ind i sin lejlighed, opdagede han, at han havde fået stjålet sin pung.

Manden fik lynhurtigt ringet til sin bank, som dog kunne fortælle, at kortet allerede var spærret. De to tyveknægte havde nemlig tastet pinkoden forkert det maksimalt antal tilladte gange.

Politeit søger vidner

Den 95-årige kunne kun afgive signalement af den ene af mændene i elevatoren, som beskrives som:

  • Mand
  • Ikke etnisk dansk af udseende og talte et fremmed sprog
  • 175-180 centimeter høj
  • Kraftig af kropsbygning
  • Brun i huden
  • Kort, sort hår og et rundt ansigt
  • Iført mørkt tøj.

Politiet hører gerne fra vidner, som har bemærket de to mænd i området omkring Vænget. Politiet kan kontaktes på 1-1-4.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App