En mand kom ind i forretningen Slikland på Tidemandsvej i Holbæk.
Klokken var 16.37 torsdag, da han truede personalet med en pistollignende genstand og sagde, at han ville have cigaretter.
Men det lykkedes dog personalet at skræmme manden ud fra stedet uden cigaretter eller andre ting.
Selv om politiet både søgte med hunde på røverens flugtrute, så lykkedes det altså ikke politiet at fange vedkommende i første omgang.
Derfor søger politiet nu vidner. Ring 1-1-4.
Signalement:
- Mand
- 190 cm høj
- Lys i huden
- Iført sort klæde for munden
- Sort jakke med hætte og lys pels på hætten
- Lyseblå cowboybukser
- Sort/hvide sko.