Forsøg fastholder elever på erhvervsskoler

Foto: TV ØST

En 3-årig indsats på blandt andet EUC Nordvestsjælland og Selandia får færre til at droppe ud af erhvervsskolerne.

Noget så mundret som motivationspædagogik har vist sig ganske hjælpsomt, når det handler om at sikre, at elever på landets erhvervsskoler ikke dropper ud.

Det skriver virksomheden LæringNu og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Faktisk viser en evaluering af en større indsats på blandt andet EUC Nordvestsjælland og Selandia, at op mod 25 procent færre elever sprang fra erhvervsuddannelsen.

Skal og vil går op i en højere endhed

Forsøget gik blandt ud på at sikre en større sammenhæng mellem det eleverne skal lære, og det de har lyst til at lære. Det er nemlig det, der ligger i motivationspædagogik.

- Når man vækker elevernes nysgerrighed og motivation ved at bruge en lang række forskellige redskaber, så bliver de mere aktive i undervisningen og opnår større bevidsthed om egen læring, fortæller Svend Erik Schmidt, der har været med til at udvikle begrebet.

Danmark kan mangle håndværkere

Underviserne på de ti deltagende erhvervsskoler er blevet undervist i at arbejde med en positiv og motiverende tilgang til eleverne, hvor succesoplevelserne er i fokus, og i at bruge en lang række nye værktøjer som for eksempel spil, konkurrencer og orienteringsløb med fagligt indhold.

Den nye form for pædagogik skal være med til at sikre, at nok elever gennemfører erhvervsuddannelsen i fremtiden. Tal fra Arbejderbevælgesens Erhvervsråd viser nemlig, at Danmark i 2015 kan mangle op mod 70.000 håndværkere.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App