Forslag om at udskyde Sundhedsplatformen er skudt til jorden

SF og Enhedslistens forslag om at udskyde Sunhedsplatformens indføring med et halvt år er ikke blevet vedtaget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et politisk flertal i regionsrådet har tirsdag til et møde i Sorø stemt imod SF og Enhedslistens forslag om at udskyde opstarten af Sundhedsplatformen i Region Sjælland, som bliver indført den 25. november i år.

SF og Enhedslisten ønskede at udskyde implementeringen af den kommende Sundhedsplatform, en elektronisk patientjournal, for at finde løsninger på de udfordringer, som de mener, platformen har.

Flere sygeplejerske fravælger Region Sjælland
Læs også
Læge raser over Sundhedsplatform: Koster syv timer per patient
Flere sygeplejerske fravælger Region Sjælland
Læs også
Læge raser over Sundhedsplatform: Koster syv timer per patient

Men det fandt Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Venstre ikke grundlag for og fastholder den oprindelige dato.

- Dels er det et stort økonomisk tab. Man taer om et trecifret millionbeløb, og det er penge, der skal gå fra vores kerneopgave fra sygehusene, hvis det var, at vi mistede de her penge. Dels er der også noget teknisk i, at man ikke bare kan udsætte det et halvt år, men at man nok skal udsætte det endnu længere, Jens Stenbæk (V), formand for Region Sjælland.

SF: Det kommer til at koste regionen dyrt

Hos SF mener man derimod, at det vil koste dyrt med en for tidlig implementering af Sundhedsplatformen og fastholder, at regionen ikke er klar til at indføre den endnu.

- Så kan jeg den anden vej sige, at jeg tror, det bliver rigtig dyrt, hvis vi har et system, vi trækker ned over medarbejderne, som ikke virker. Det kan blive rasende dyrt med det kaos, det kan medføre. De har måske fokus på økonomi, jeg har fokus på mennesket og medarbejderen, siger Tina Boel (SF), regionrådsmedlem og i udvalget for Social og psykiatri i Region Sjælland.

Gense indslaget: Udskyd implemeteringen af den nye elektroniske patientjournal Sundhedsplatformen på sygehusene i Region Sjælland med et halvt år. Sådan lyder et forslag fra SF og Enhedslisten forud for et møde i regionsrådet i Sorø i dag.

Nyhedsoverblik