Det vi har sammen

Forskere vil afsløre flåters farlighed

Foto: Arkivfoto

Der er ingen grund til at være bange for danske flåter, hvis man passer lidt på sig selv, siger forsker.

Det er højsæson for flåter, og mange frygter deres bid. Men både befolkning og læger ved for lidt om flåternes reelle farlighed og den rigtige behandling.

Det er baggrunden for et nyt forskningsprojekt med støtte på knap en million kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond.

- Mange er skræmte efter mange kampagner mod flåtbid, siger professor Karen Angeliki Krogfelt fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet og Statens Serum Institut. 

- I nogle enkelte tilfælde er der da risiko for en alvorlig sygdom. Men før lægen behandler, skal man have en klar diagnose på, hvad folk fejler. 

Forskere fra Danmark, Sverige og Norge vil kortlægge flåten i Sydskandinavien. Herunder hvad flåterne indeholder, og hvor stor risikoen reelt er for at blive inficeret og af hvad. 

FAKTA: Flåten skal fjernes fra huden hurtigst muligt

  • Flåten lever i skov- og naturområder. Men den findes også i haver og parker.
  • Sæsonen for flåtbid er fra maj til oktober. 
  • Flåten er den næststørste overfører af smitsomme sygdomme og overgås kun af moskitoer.
  • Flåten kan overføre sygdomme som borrelia og centraleuropæisk hjernebetændelse (TBE).
  • Risikoen for overførelse af sygdommen er størst, hvis flåten får lov at sidde på huden i mere end 24 timer.
  • Flåten kaldes ofte fejlagtigt for en tæge. Men den er mere i familie med edderkoppen.
  • I skovområder er det klogt at klæde sig fornuftigt med for eksempel lukkede sko og bagefter tjekke sig grundigt for flåter. 
  • Flåter skal fjernes så hurtigt som muligt og bedst med en pincet. 
  • En rød ring i løbet af nogle dage omkring biddet kan være tegn på borrelia-infektion og kræver lægebesøg. 
  • Normalt behandles flåtbid let med antibiotika. Men ellers kan bakterien vandre videre til nervesystemet og føre til alvorlig sygdom og invaliditet.
Kilder: Ritzau, Wikipedia og Statens Serum Institut.

Ærgerligt at være bange

Ifølge en tidligere opgørelse fra Naturstyrelsen er der omkring 150 millioner besøg i de danske skove årligt. 

Det anslås af Statens Serum Institut, at op mod 200 danskere bliver alvorligt syge efter et bid fra skovflåt. Men mange af dem kommer sig efter nogle måneder.

- Det er jo ærgerligt, at nogle er så bange for flåtbid, at de ikke kommer ud og nyde naturen. Mens andre måske tager lidt for let på det. Jeg synes, man skal finde en middelvej og tage ansvar for sig selv, siger forskeren, der står bag projektet.

Ingen klipklappere i skoven

Herhjemme er hendes bedste råd stadig det, som hun selv efterlever:

- Gå ikke med klipklapper i skoven og i højt græs, men kun i lukkede kondisko. Så undgår man i hvert fald, at flåter hopper op på ens fod og kravler videre op ad ens ben til et fugtigt sted, den kan bide sig fast.

Der er dog forskelle på flåter i Danmark og andre lande. Karen Angeliki Krogfelt opfordrer både folk, der kommer hjem fra rejse, og lægerne til at være opmærksomme på det.

- Kommer du hjem fra Afrika med influenzasymptomer, så tænker lægen typisk malaria. Men det kan også være en lidt mere alvorlig variant af flåtbid med sår, der ikke heler og hævede lymfeknuder, som dog stadig kan behandles, hvis bare det sker i rette tid, siger hun.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App