Over de sidste par har år har medlemmerne vendt ryggen til de lokale idrætsforeninger her i regionen.
Blandt andet har Guldborgsund Kommune mistet 14 procent af deres medlemmer fra 2012 til 2017, mens Næstved Kommune har mistet knap seks procent af deres medlemmer. Det viser nye tal fra DGI og Danmarks Idrætsforbund.
Og faldet i medlemstallet har potentielt flere konsekvenser. Blandt andet gør nedgangen, at foreningerne får færre penge i kassen fra kontingenter og mindre støtte fra kommunerne, hvilket potentielt kan give dårligere økonomi.
Det fortæller Søren Bennike, der er post.doc. og har forsket på området ved sektion Individ, Idræt & Samfund på Københavns Universitet.
- Du mister også muligheden for at have frivillige til at løfte nogle opgaver såsom trænergerninger, bestyrelsesarbejde eller frivillige opgaver ved klubaktiviteter som stævner eller fastelavnsfest, siger Søren Bennike.
- Og så mister man det fællesskab og sammenhold, som er iboende i foreningen, hvis det står rigtig slemt til. Hvis man ikke formår at holde sammen på kernen af medlemmer, der skal til for at skabe noget sammen, tilføjer han.
Mangfoldigheden i tilbud mindskes
Desuden kan nedgangen i medlemstallet gøre, at man risikerer, at de lokale foreninger lukker. Og en eventuel lukning gør, at forskelligheden af tilbuddene mindskes.
- Det betyder for eksempel, at tilbuddet om at spille fodbold forsvinder, hvis fodboldklubben lukker. Eller hvis badmintonklubben lukker, så kan man ikke længere kan spille badminton i Faxe eller for eksempel dyrke karate. Så mangfoldigheden af de aktiviteter man kan dyrke, som passer til din interesse, bliver væsentligt reduceret, siger Søren Bennike.
Dertil har idrætsforeningerne også en vigtig funktion i forhold til fællesskabsfølelsen i et lokalområde.
- Foreningerne kan i høj grad spille en rolle i lokalmiljøet for at skabe de tilbud og aktiviteter, der bringer borgerne sammen. De skaber mødesteder, hvor relationer skabes og erfaringer og sågar tjenester udveksles, ofte på tværs af alder og social status, siger Søren Bennike.
Søren Bennike mener dog ikke, at disse mødesteder forvinder helt, hvis foreningerne lukker. Der er stadig mulighed for, at mødestederne opstår andre steder.
Samtidig slår han fast, at der mulighed for, at der opstår nye foreninger, når andre lukker.
Interessant at undersøge årsagen til frafaldet
Det er dog interessant at finde ud af, hvorfor medlemmerne forsvinder, hvis man spørger Søren Bennike.
Kan årsagen ligge i, at medlemmerne ikke gider at dyrke idræt i foreningen længere. Eller er det fordi, folk flytter væk fra området.
- Måske er det de rigtige aktiviteter, de lokale foreninger tilbyder. Måske er der bare ikke så mange mennesker længere. Eller måske tilbyder de nogle forkerte aktiviteter, som ikke tiltrækker de mennesker, der er i lokalområdet, siger søren Bennike.
Hvis det dog ikke handler om, at folk fraflytter kommunerne, men til gengæld at folk ikke interesserer sig for de tilbud, foreningerne har, så skal der andre midler til.
- Hvis der er rigeligt med potentielle medlemmer, men idrætsforeningen bliver ved med at tilbyde det de gør, så kan det få den konsekvens, at de enten må dreje nøglen om i sidste ende. Eller også skal de tilbyde noget andet, eller de tilbud de har på andre præmisser eksempelvis, siger Søren Bennike.
Idrætsforeningen skal tænke i nye baner
Den nye udvikling betyder, at idrætsforeningerne skal forsøge at tænke i nye baner. Det gør man for eksempel hos fodboldklubberne.
Søren Bennike har nemlig forsket i fodboldfitness, som blandt andet er opstået ud af fodboldklubbernes mistede medlemmer til for eksempel de kommercielle fitnesscentre og andre selvorganiserede aktiviteter.
Derfor har foreningerne forsøgt at hverve medlemmer på nye måder.
- Man forsøger at indføre mere fleksibilitet i aktiviteten og forsøger at gå væk fra konkurrence Man kan sige at spillerne kommer mere for sjov, end for at dygtiggøre sig, siger Søren Bennike.