Det vi har sammen

Formodet voldtægtsmand fængslet i fire uger

00:45

Kvinden er ansat på Comwell i Korsør, og det var her, hun angiveligt var udsat for voldtægt.

En 27-årig mand fra København er blevet varetægtsfængslet efter en voldtægt af en kvindelig ansat på Comwell Grand Park Hotel i Korsør.

En 27-årig mand fra København er blevet varetægtsfængslet frem til 22. december. Han er sigtet for at have voldtaget en 34-årig kvindelig ansat på Comwell Grand Park Hotel i Korsør.

Det fortæller vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

- Tidlig lørdag morgen blev kvinden overfaldet på sin arbejdsplads. Og senere kunne vi så anholde ham, vi nu sigter i sagen, siger han.

Kvinden er forståeligt nok meget chokeret, fortæller vicepolitiinspektøren.

- Hun har fået en temmelig hård medfart, fortæller han.

Undersøgelser førte til mistænkt

Det var da heller ikke kvinden selv, der kunne udpege den 27-årige mand som den formodede voldtægtsmand.

- I løbet af eftermiddagen gennemfører vi nogle undersøgelser, som fører os til ham. Vi kan ikke komme nærmere ind på, hvordan mistanken faldt på ham, siger han.

Den 27-årige mand nægter sig skyldig.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App