Formand for Stednavneudvalget om z’er: Det kan halte med beviserne

Foto: Søren Langhorn

Tre byer på Lolland vil gerne have stavet deres bynavne med z. Men det kan være svært at få gennemført, lyder det fra formanden for Stednavneudvalget.

S’erne skal ud, og z’erne skal ind.

De tre lollandske byer Kramnitse, Kuditse og Tilitse vil gerne have ændret deres bynavne, så de fremover bliver stavet med z.

I går gav byrådet i Lolland Kommune grønt lys til idéen, og nu er den sidste forhindring Stednavneudvalget. Det er den myndighed, som skal give den endelige godkendelse.

Man skal helt tilbage til 1848, før man har stavet Kramnitse og Tilitse med z. Derefter staves de konsekvent med s på de topografiske kort

Peder Gammeltoft, formand for Stednavneudvalget

Men det er meget muligt, at netop dén forhindring er større, end de tre byer kan overkomme.

Et stednavn i Danmark skal nemlig følge dansk retstavning, og hvis et lokalsamfund ønsker et navn, der afviger fra det, skal de kunne dokumentere, at den ønskede stavemåde har været brugt generelt tidligere.

Kan halte med beviser

Og det er netop med bevisførelsen, at borgerne i Kramnitse, Kuditse og Tilitse kan komme i problemer, siger formanden for Stednavneudvalget, Peder Gammeltoft, til TV ØST.

Læs også Kommune vil kæmpe for z i bynavne

- Man skal helt tilbage til 1848, før man har stavet Kramnitse og Tilitse med z. Derefter staves de konsekvent med s på de topografiske kort, og derfor er det mere eller mindre den gængse måde, siger han. 

- Så jeg har svært ved at se, hvordan de skulle kunne løfte bevisførelsen på det punkt. Men vi går ind og vurderer konkret på hver eneste sag, forsikrer han.

Ikke glade for z'er

Generelt er vi ikke glade for at anvende tegn, som ikke rigtig bruges på dansk

Peder Gammeltoft, formand for Stednavneudvalget

Formanden for Stednavneudvalget tror da også, at spørgsmålet om s eller z kommer til at være grobund for en stor diskussion i udvalget.

- Generelt er vi ikke glade for at anvende tegn, som ikke rigtig bruges på dansk. Z’et bruges i efternavne og i låneord som ’zebra’, men ellers bruges det ikke rigtig i det danske sprog. Det kommer til at være en stor del af diskussionen, forudser jeg. At det overhovedet ikke harmonerer med dansk retskrivning, siger Peder Gammeltoft.

Der er flere fortilfælde, hvor udvalget har givet tilladelse på trods af den danske retstavning, men her skal der altså være solide beviser for tidligere stavemåder, lyder det.

Det handler om følelser

Jeg er kun glad for, at folk har følelser for det sted, de bor. Men desværre er følelser svære at føre bevis for

Peder Gammeltoft, formand for Stednavneudvalget

Borgerne i de tre byer forklarer ønsket om at ændre stavemåden med følelser. De har nemlig altid selv stavet byerne med z, ligesom man gjorde før i tiden.

Og det har Peder Gammeltoft fuld forståelse for.

Læs også Kramnitse eller Kramnitze? Torsdag skal byråd stemme om navneændring

- Jeg er kun glad for, at folk har følelser for det sted, de bor. Men desværre er følelser svære at føre bevis for, så det vil altid være det skrevne argument, der vinder i sådanne tilfælde, siger han.

- Følelserne kommer ikke rigtig til at spille ind i bevisførelsen. Vi bliver nødt til at tage stilling til det, som vi kan finde frem til af historisk efterforskning.

Det næste møde i Stednavneudvalget er 13. september. Såfremt Lolland Kommune indsender ønsket om at ændre bynavnene inden, skal udvalget diskutere navneændringerne der. 

04:17

Se indslaget: Et lille bogstav var på dagsordenen hos byrødderne i Maribo i går aftes. De skulle beslutte, om de ville støtte borgerne fra den lollandske by Kramnitse, der gerne vil have s'et i byens navn skiftet ud med et z.

Luk video

Læs også Lolland med z: Småbyer ét skridt tættere på navneændring

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App