Det vi har sammen

Formand om fyring: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende i mine snart 25 år i fagbevægelsen, siger Bertha Langhoff Hansen, formand, BUPL Midtsjælland. Foto: Pressebillede

Slagelse Kommune har ifølge Helle Blaks fagforening handlet usædvanligt. De overvejer i øjeblikket at politianmelde forvaltningen.

Helle Blak blev mandag officielt afskediget af Slagelse Kommune efter en intern revision af det værested, hvor hun var leder.

Sagen om Helle Blak er ifølge hendes fagforening håndteret helt forkert af kommunen.  

Jeg har aldrig oplevet noget lignende i mine snart 25 år i fagbevægelsen. 

Bertha Langhoff Hansen, formand, BUPL Midtsjælland

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende i mine snart 25 år i fagbevægelsen. Det er BUPL’s opfattelse, at Slagelse Kommune ikke har undersøgt sagen tilstrækkeligt, inden det førte til denne ufatteligt hårdhændede afskedigelsessag, siger Bertha Langhoff Hansen, formand for BUPL Midtsjælland, til TV ØST.

Kender ikke indholdet af politianmeldelse 

Helle Blaks fagforening kender endnu ikke baggrunden for fyringen.

- Før en afskedigelse skal en medarbejder høres om de forhold, der ligger til grund for afskedigelsen, så arbejdsgiveren er sikker på, at afskedigelsen er saglig. Det har kommunen ikke gjort i denne sag, siger Bertha Langhoff Hansen.

En medarbejder skal have gjort meget, før en arbejdsgiver tager det skridt at politianmelde en ansat

Bertha Langhoff Hansen, formand, BUPL Midtsjælland

Fagforeningen kritiserer desuden det faktum, at Helle Blak er blevet politianmeldt, uden at BUPL er blevet involveret.

- En medarbejder skal have gjort meget, før en arbejdsgiver tager det skridt at politianmelde en ansat. Det skridt har Slagelse Kommune taget, uden at BUPL Midtsjælland, som den fagforening, der kører den faglige del af sagen for Helle Blak, har nogen viden om hvilke forhold, der er anmeldt, siger Bertha Langhoff Hansen.

Det er en principiel sag

BUPL vil ikke gå i detaljer om sagen, da de normalt ikke udtaler sig om personsager. Men ifølge fagforeningen er denne sag så principiel, at man alligevel har valgt kommentere på sagen.

Èn ting er fyringen, en anden ting er lækket af fortrolige oplysninger til pressen.

I Helle Blaks tilfælde er selv de mest simple regler overtrådt 

Bertha Langhoff Hansen, formand, BUPL Midtsjælland

- Medarbejderne skal både kunne stole på retssikkerheden og tavshedspligten, akkurat på samme måde som borgerne skal kunne være sikre på, at deres sager ikke pludselig ligger på nyhedsredaktioner eller Facebook. For os er det derfor en meget principiel sag, siger Bertha Langhoff Hansen

Derfor overvejer BUPL Midtsjælland at politianmelde forvaltningen.

- En forvaltning skal køre sine personalesager efter bogen. I Helle Blaks tilfælde er selv de mest simple regler overtrådt, siger formanden. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App