Formand: Kommune har svigtet storfamilie efter formodet svampeforgiftning

Den congolesisk organisation Acoda stod i november bag en march til ære for familien. Foto: TV ØST

Congolesisk forening, Acoda, kritiserer Faxe Kommune for ikke at tage sig godt nok af den familie, der for to måneder siden mistede to børn. Foto: Katja Weng - TV ØST

1 af 2

Faxe Kommune har svigtet flygtningefamilie fra Haslev, som i oktober mistede to børn. Det mener den congolesiske forening Acoda i Danmark.

Det er snart to måneder siden, en flygtningefamilie fra Haslev blev indlagt på Rigshospitalet med en formodet svampeforgiftning.

Familien mistede to børn i oktober, mens to af familiens piger fik levertransplantation. To store operationer, som har holdt familien på Rigshospitalet siden indlæggelsen i oktober.

- Det går meget bedre, og vi vil i foreningen gerne takke Rigshospitalets læger, som har reddet de to børn, siger Omari Kikombe, formand for Acoda, Danmark, der repræsenterer familien.

Vi kan ikke forstå, at den bolig og de tilbud, som kommunen har til familien, ikke svarer til den anbefaling og de krav, som Rigshospitalets læger er kommet med

Omari Kikombe, formand for Acoda, Danmark

Det ser ud til, at familien snart kan vende hjem. Men her opstår der et nyt problem for familien.

- Lægerne på Rigshospitalet anbefaler, at de to syge piger får hver deres værelse med ordentlige forhold. De skal være tilknyttet Rigshospitalet resten af deres liv. Det lever Faxe Kommune ikke op til, siger Omari Kikombe.

Var tiltænkt som en midlertidig bolig

Familien er kvoteflygtninge og blev i 2015 hentet til Danmark. De blev rykket ind i pedelboligen i den gamle kollegiebygning ved det tidligere Haslev Seminarium.

Boligen var tiltænkt som en midlertidig bolig, og lever ifølge familien ikke op til de anbefalinger, som Rigshospitalets læger kommer med i forhold til deres syge børn. Derfor vil de ikke tilbage i lejligheden

- Det har været en stor familie med ti børn og to voksne, som har levet i to værelser. Man kan godt forstå, hvor meget det har frustreret dem, siger Omari Kikombe.

- Faxe Kommune har svigtet

Både den indlagte familie og foreningen Acoda mener, at Faxe Kommune har svigtet.

- Vi kan ikke forstå, at den bolig og de tilbud, som kommunen har til familien, ikke svarer til den anbefaling og de krav, som Rigshospitalets læger er kommet med.

Kommunens tilbud til familien har været en midlertidig bolig i Vordingborg, hvis de kommer hjem inden nytår. Alternativt har de en permanent bolig klar til dem i Haslev fra den 15. januar. 

Omari Kikombe, formand for Acoda, Danmark. Foto: Katja Weng - TV ØST

Direktøren forklarer, at de fra kommunens side har gjort hvad de skulle, for at løse familiens boligsituation.

- Vi har en ny og permanent lejlighed klar til familien fra 15. januar. Det har ikke været let at finde det rigtige, for bolig til 10 mennesker hænger jo ikke bare på træerne. Det er rigtigt, at vi har måtte arbejde med en midlertidig løsning, fordi den nye først er klar i januar. Men vi har gjort alt, hvad der stod i vores magt, siger Kirsten Jacobsen, direktør i Faxe Kommune.

Politiet har stadig ingen svar

Årsagen til den tragiske ulykke er stadig ukendt.

Vi har i dag talt med Søren Ravn fra Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi, som uddyber, at årsagen til at politiet ikke kan komme med nogle svar endnu er, at retskemisk netop har taget hul på ekstra undersøgelser i sagen.

Undersøgelser der er så omfattende, at det tager lang tid at få kortlagt præcist, hvad der overgik familien den 19. oktober. Derfor kommer der først svar i det nye år. 

04:09

Gense indslaget fra den 22. november hvor cirka 100 børn og voksne var mødt op ved flytningeboligerne i Haslev i dag for at vise deres støtte til den familie fra Congo, som tidligere på ugen blev ramt af en forgiftning, der kostede to børn livet.

Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App