Formand kæmpede for at ændre bynavn - nåede ikke at se det ske inden sin død

Fire byer på Lolland-Falster kan få lov til at ændre navn. Det vækker stor glæde i Kramnitse, hvor den tidligere formand kæmpede hårdt for sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det er dejligt og en sejr, fordi vi har kæmpet for det i mange år, og fået nej mange gange.

Sådan siger Connie Renard Bendtsen, formand for Kramnitse Beboerforening, efter Stednavneudvalget har afgjort, at fire byer på Lolland-Falster må ændre navn.

Det drejer sig om Kramnitse, Kuditse og Tillitse i Lolland Kommune samt Corselitze i Guldborgsund Kommune, der har fået tilladelse til at stave bynavnet med z i stedet for s.

quote Det var hans store mærkesag

Connie Renard Bendtsen, formand for Kramnitse Beboerforening

Den endelige beslutning om at ændre bynavnet skal dog først godkendes af Kulturministeriet, før skiltene kan blive skiftet ud. Ifølge Stednavneudvalget kommer den godkendelse i første halvdel af oktober.

For beboerne i Kramnitse på det vestlige Lolland er det vigtigt at få et z i bynavnet i stedet for det nuværende s.

- Det er især vigtigt for de gamle beboere, nogle af dem vidste ikke en gang, at byen ikke blev stavet med z, fordi det har de altid selv gjort. For dem betyder det meget. Jeg kan egentlig jo egentlig være ligeglad, fordi jeg kommer inde fra Hvidovre ved København. Men jeg overtog sagen fra den tidligere formand Flemming Vesterborg Larsen, og det var hans store mærkesag, og han døde i efteråret sidste år, så det glæder mig på hans vegne, at han fik de igennem til sidst, svarer Connie Renard Bendtsen. 

Artiklen fortsætter under billederne.

Vejskilt i Kramnitse på Lolland.
Vejskilt i Kramnitse på Lolland. Foto: Mikkel Rise - TV ØST
Vejskilt i Kramnitse på Lolland.
Vejskilt i Kramnitse på Lolland. Foto: Mikkel Rise - TV ØST

Men kan det ikke være lige meget, om byen staves med z eller s?

- Nej, det kan ikke være ligegyldigt, fordi det er bare en følelse, som de gamle indbyggere har. Plus det allerede står med z i halvdelen af byen, og når man kommer udefra, så ser det lidt mærkeligt ud, at det på halvdelen af skiltene står med z og den anden halvdel står med s, fortæller Connie Renard Bendtsen, der sammen med flere lokale har gået for dør til dør og indsamlet underskrifter om at få z’et på byskiltet.

- Og der var et flertal i Kramnitse, Kuditse og Tillitse, tilføjer hun.

Det koster 50.000 at udskifte skiltene

Det kommer til at koste 50.000 kroner at skrifte skiltene ud. Hvad siger du til det?

quote Så kan det godt være, der ryger et par flasker champagne

Connie Renard Bendtsen, formand for Kramnitse Beboerforening

- Ja, 50.000 kroner er mange penge for den lille menige mand, men i det store hele er 50.000 ikke særlig meget, siger Connie Renard Bendtsen.

Har I fejret, at Stednavneudvalget har godkendt ansøgningen om at udskifte s’et med et z i bynavnet?

Kramnitse går til kamp
Læs også
Fire byer kan få lov til at ændre navn – skal staves med z
Kramnitse går til kamp
Læs også
Fire byer kan få lov til at ændre navn – skal staves med z

- Ikke endnu. Vi har først lige fået det af vide for et par timer siden, det er ikke en gang nået ud til medlemmerne endnu. Men det regner vi med, at vi skal, for næste fredag har vi en beboerkomsammen, og så kan det godt være, der ryger et par flasker champagne, siger Connie Renard Bendtsen.

Viceborgmester glæder sig over brandingværdi

Hos Lolland Kommune glæder man sig også over udsigterne til at kunne bytte s’et ud med et z, da det ifølge viceborgmester Henrik Høegh (V) har en stor brandingværdi for byerne og området. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Henrik Høegh (V), viceborgmester i Lolland Kommune.
Henrik Høegh (V), viceborgmester i Lolland Kommune. Foto: Mikkel Rise - TV ØST

- Jeg tror, at når nogen skal introduceres til området, eller folk skal fortælle turister og gæster om, hvorfor Kramnitse er et herligt sted, så vil nogen spørge, hvor z’et kommer fra, siger Henrik Høegh og fortsætter: 

- Og så giver det en interesse, fordi der en fortælling og en historie bagved, det er fuldstændig ligesom, når man køber fødevarer, vi har også en veneration for et produkt, hvor man ser landmandsfamilien, og man kender måske gården, så smager produktet bedre. Det her er nøjagtig det samme med den gode fortælling og historie.


Nyhedsoverblik